Ny økonomisk prognose: Spareplan risikerer at kvæle opsvinget i dansk økonomi

Dansk økonomi oplevede sidste år det største fald i den økonomiske aktivitet i efterkrigstiden. BNP faldt mere end 5 pct. – hvilket var værre end ventet. Selvom der var fremgang i den økonomiske aktivitet i 2. halvår af 2009, må vendingen - med en gennemsnitlig vækst på kun ¼ pct. de sidste to kvartaler - betegnes som svag. Det er vores forventning, at der fremad kommer gradvis mere gang i væksten, men vi forventer på kort sigt ikke noget buldrende opsving. Det skyldes, at hele bolig-, bygge, og anlægsområdet fortsat vil ligge underdrejet, ligesom en massiv overkapacitet i de danske virksomheder vil trække erhvervsinvesteringerne ned.

Den historiske store vækstmæssige nedtur i dansk økonomi har allerede sat sig markante spor på arbejdsmarkedet. Vurderet ud fra udviklingen i både den stikprøvebaserede AKU-statistik og det såkaldte arbejdstidsregnskab havde vi et fald i beskæftigelsen på 20.000-30.000 personer i sidste kvartal 2009. Det betyder, at beskæftigelsen fra toppunktet i 3. kvartal 2008 allerede er faldet mere end 150.000 personer. Nedturen på arbejdsmarkedet målt på beskæftigelsen har således været markant værre end efter både 1. og 2. oliekrise.

Tre scenarier for udviklingen i dansk økonomi
Prognosen indeholder tre scenarier for dansk økonomi. Det første forløb er et grundforløb for den økonomiske udvikling svarende til en opdatering af vores oktoberprognose med nye informationer indarbejdet. Derudover har vi udarbejdet to scenarier, der illustrerer den økonomiske politiks betydning for udviklingen i 2011 og 2012. På den ene side har vi med udgangspunkt i regeringens konvergensprogram 2009 lavet et ”spareplans-scenarie” og på den anden side et scenarie, der bygger på AEs anbefalinger.

Grundforløbet er kendetegnet ved en gradvis bedring af væksten, hvor vi efter relativ svag vækst i år på ¾ pct. får vækst omkring normalen i 2010 på 1¾ pct., mens vi i 2012 kommer noget over normalen med en vækst på knap 2½ pct. Udviklingen ventes at give en vending på arbejdsmarkedet efter midten af næste år, hvor arbejdsløsheden vil toppe omkring 160.000 fuldtidspersoner. Fra 2011 til 2012 ventes beskæftigelsen at stige 20.000 personer, mens arbejdsløsheden ved udgangen af 2012 ventes at lande på godt 140.000 personer.

I ”spareplans-scenariet” indarbejdes forudsætningen om nulvækst i det offentlige forbrug fra 2011 på linje med det såkaldte beregningstekniske forløb i konvergensprogram 2009. Derudover analyseres konsekvenserne af en negativ adfærdsændring i kommuner og husholdninger som følge udsigterne til ”hestekur”. Ifølge modelberegninger reduceres BNP i ”spareplans-scenariet med adfærdsændringer” med 0,7 pct. næste år og 1¼ pct. i 2012. Samtidig reduceres beskæftigelsen med 13.000 personer næste år og 25.000 personer i 2012. Den offentlige saldo forværres med 0,4 pct. af BNP. Vi risikerer ikke alene med en ”spareplan” at kvæle opsvinget og vendingen på arbejdsmarkedet. Vi risikerer også en forværring af den offentlige saldo, så vi i 2012 alligevel ikke opfylder EU's konvergenskriterier - stik mod hensigten. Beregningerne illustrerer, hvor vigtigt det er for de offentlige kasser, at der kommer gang i vækst og beskæftigelse.

Scenariet med AEs anbefalinger indebærer, at man dels i 2010 får indhentet de tabte offentlige investeringer fra 2009. Samtidig anbefaler vi en svagt ekspansiv finanspolitik i 2011. Det indebærer sammenholdt med prognosens grundforløb, at de offentlige investeringer i år skal løftes med yderligere 3½ mia. og med ekstra 10 mia.kr. i 2011. Det betyder at finanspolitikken først strammes i 2012.

Anbefalingen indebærer, at der kommer mere gang i vækst og beskæftigelse i 2010 og 2011. Styrkes husholdningernes forbrugslyst i det lys, får vi sat gang i en mere positiv spiral, der også vil styrke vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser længere ude.

I 2012 er der en forskel i beskæftigelsen på næsten 45.000 personer mellem ”spareplans-scenariet” og AEs anbefaling, når der tages højde for adfærdsændringer. Samtidig er der en forskel på den offentlige saldo på mere end 1 pct. af BNP.

Den strammeste finanspolitik i årtier
Man skal tilbage til ”kartoffelkuren” i 1986 for at finde en mere stram finanspolitik, end den en ”hestekur” vil give i 2011. Forskellen mellem dengang og nu er, at vi i dag står med en historisk stor overkapacitet i økonomien. Faktisk står vi i 2012 – selv i prognosens grundforløb – med en større ledig kapacitet end efter både 1. og 2. oliekrise samt efter de ”7 magre år” fra 1987-1993. BNP ligger i 2012 ca. 70 mia. kr. under det produktionsniveau, som OECD vurderer der ville være med en normal kapacitetsudnyttelse.

Samlet set må hensynet til konjunkturerne og risikoen for længerevarende skader på de økonomiske strukturer veje tungere end en eventuel henstilling fra EU i forhold til konvergenskriterierne. AE advarer derfor mod at lukke øjnene for, om konjunktursituationen tillader en finanspolitisk opstramning allerede i 2011. Finanspolitikken skal først strammes på det tidspunkt, hvor vi har fået et selvbærende
økonomisk opsving med en tydelig vending på arbejdsmarkedet til følge. Bider krisen sig fast risikerer vi endnu større skader på de langsigtede vækstmuligheder og den finanspolitiske holdbarhed end dem der allerede nu tegner sig.

Omtalt i Børsen 24. marts 2010.