Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad, og det er fortsat de laveste indkomstgrupper, der har de største tab af ændringerne i børnechecken - det relative tab for de 10 procent fattigste er mere end 30 gange større end for de 10 procent rigeste, når aftalen er fuldt indfaset.
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at ændre i begrænsningen af børnechecken. Den nye model for begrænsning af børnechecken indeholder følgende elementer:
Den nye model forventes at give en udgiftsbesparelse på godt 1,0 mia. kr. i 2013. Heraf udgør de 700 mio. kr. reduktionen af satserne på 5 pct., mens loftet på 35.000 kr. årligt medfører en yderligere besparelse på ca. 400 mio. kr. Begrænsningsordningen reducerer isoleret set udgiftsbesparelsen med ca. 100 mio. kr., således at den samlede udgiftsbesparelse bliver 1,0 mi. kr. Efter 2013 stiger udgiftsbesparelsen svagt, i takt med at begrænsningsordningen udfases.
30 gange større tab for de fattigste
Den nye model indebærer – ligesom den oprindelige model – at det gennemsnitlige rådighedsbeløb re-duceres mest for de børnefamilier, der har de laveste indkomster.
Når modellen er fuldt indfaset, vil det betyde, for de 10 pct. af befolkningen, der har de laveste indkomster, at deres rådighedsbeløbet i gennemsnit reduceres med 0,99 pct. Modsat vil rådighedsbeløbet stort set ikke reduceres blandt de 10 pct. af befolkningen, der har de højeste indkomster.
Dermed er det relative tab for de 10 pct. fattigste mere end 30 gange større end for de 10 pct. rigeste, når aftalen er fuldt indfaset.
Ser man på fordelingen geografisk i 2013, er det i særlig grad kommuner vest for Storebælt, der oplever den største reduktion i borgernes rådighedsbeløb, mens familierne nord for København relativt set oplever det mindste tab i deres rådighedsbeløb.
Den nye model for begrænsning af børnefamilieydelsen indebærer, at antallet af fattige øges med omkring 6.000 personer, når man anvender samme fattigdomsgrænse som OECD (50 procent af medi-anindkomsten).
De personer, der skubbes ud i fattigdom som følge af loftet, vil i gennemsnit opleve en reduktion i rådighedsbeløbet på 3,5 pct.
Omtalt i Politiken d. 2 juni 2010.