Den stærkt stigende arbejdsløshed og det voldsomme fald i beskæftigelsen i 2009 kostede isoleret set de offentlige kasser cirka 20 milliarder kroner - i takt med at nedturen på arbejdsmarkedet fortsætter, kan denne regning let blive fordoblet i de kommende år.

Arbejdsløsheden steg fra oktober til november 2009 med 5.000 fuldtidspersoner (sæsonkorrigeret) til 122.700 fuldtidspersoner. Dermed er arbejdsløshedsprocent oppe på 4,4 pct.

Samlet set får vi en stigning i den registrerede arbejdsløshed på knap 50.000 fuldtidspersoner fra 2008 til 2009 som årlige gennemsnit. Faldet i beskæftigelsen sidste år var imidlertid endnu mere markant, og skønnes på baggrund af de seneste nationalregnskabstal at lande på godt 90.000 personer.

Nedturen på det danske arbejdsmarked koster milliarder for de offentlige kasser
Ser man på udviklingen på arbejdsmarkedet siden krisen satte ind, får man et billede af nedturens omfang. Arbejdsløsheden steg fra 2008 til 2009 med knap 50.000 fuldtidspersoner. I samme periode er beskæftigelsen imidlertid faldet med godt 90.000 personer. Beskæftigelsen er altså faldet næsten dobbelt så meget, som arbejdsløsheden er steget.

Den voldsomme krise på arbejdsmarkedet er ikke kun problematisk for den enkelte, der bliver ledig. Som det fremgår af figur 2 vurderes nedturen på arbejdsmarkedet isoleret set at have kostet de offentlige kasser et direkte tab på ca. 20 mia. kr. alene i 2009.

Dette tal kan imidlertid vokse betydeligt i de kommende år. Med udsigt til yderligere nedgang på arbejdsmarkedet i 2010 og formentlig også i 2011, kan tabet stige til i omegnen af 45 mia. kr.

Samtidig er det værd at bemærke, at de angivne direkte tab endda kun er belastningen fra tabet af indkomstskatteindtægter fra folk, der mister jobbet, og øgede udgifter til overførselsindkomst som f.eks. dagpenge. Derudover kommer tabene fra indirekte skatter som moms og forbrugsafgifter, fordi krisen giver et mindre privatforbrug og en mindre lyst til at investere i bolig. Desuden kommer der tab for de offentlige kasser fra lavere selskabsskatter.

Arbejdsmarkedskrisen er en væsentlig årsag til underskuddet på de offentlige finanser
Den økonomiske krise har fortsat et alvorligt tag i det danske arbejdsmarked. Selvom vækstudsigterne tegner bedre, og indikatorerne på nogle områder er mindre negative end i 2009, så tegner der sig fortsat et billede af arbejdsmarkedet, der ligger underdrejet, og hvor alt peger på fortsat nedgang. I det lys vil vi også i de kommende år komme til at opleve stigende ledighed og faldende beskæftigelse.

Der er en overhængende fare for, at krisen på arbejdsmarkedet ikke kun har midlertidige effekter på økonomien, men også kan få mere længerevarende skadelige virkninger. Tidligere analyser fra AE viser, at en fordobling af antallet af langtidsledige fra 2009 til 2010 bestemt ikke kan udelukkes. Dermed er der stor risiko for, at den såkaldte strukturelle ledighed kan begynde at stige igen. Sker det, får vi en mere længerevarende negativ belastning af de offentlige kasser.

Som analysen viser, er nedturen på arbejdsmarkedet en meget bekostelig affære. At det ikke for alvor er lykkedes at tage toppen af arbejdsløshedsstigningen, så vi taber de mange gevinster, der blev høstet på arbejdsmarkedet under den seneste højkonjunktur, er altså en af de væsentligste årsager til, at vi kommer til at stå med så store underskud på de offentlige finanser i år og næste år.