ANALYSE

Mindre tid til børnene

AE | 5. oktober 2007

Udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet 2001- 2007.

Spørgsmålet om, hvorvidt personalestandarden i dagtilbud er forringet og hvor stort et fald, der i givet fald er tale om, har været et stridsemne i den offentlige debat. Det har vanskeliggjort diskussionen, at den offentlige statistik påvirkes af databrud og svingende kvalitet. Diskussionen er desuden præget af, at der anvendes forskellige opgørelsesprincipper.

På den baggrund har AErådet gennemført en nærmere udredning af spørgsmålet om udvikling i personalestandarden. For perioden 2001-2006 er den offentlige statistik analyseret på ny, og de forskellige opgørelsesprincipper er sammenholdt. For perioden 2006-2007 har Bureau 2000 gennemført en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udvalg af institutioner.