Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 11.600 fuldtidspersoner fra august 2008 til marts 2009, så der nu er mere end 100.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp i Danmark.

Stigningen i det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere fra august 2008 til marts 2009 skyldes både en stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Dog er stigningen størst blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er steget med godt 8.300 personer, svarende til en stigning på 33 procent. Resten af stigningen op til de 11.600 personer skal findes blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Udviklingen i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 8.300 hænger primært sammen med konjunkturomslaget i økonomien, hvor mange mister deres job. Udviklingen i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate på knap 3.300 personer skyldes flere forhold: Én forklaring kan være, at kommunerne vurderer arbejdsmarkedsparathed ud fra de aktuelle beskæftigelsesmuligheder, der jo er blevet væsentlig forringet det seneste halve år. En anden forklaring kan være, at der har været en større nettotilgang fra andre ordninger, som f.eks. sygedagpenge. Samtidig vil en lavere afgang til beskæftigelse naturligvis også påvirke niveauet.

Den relativt kraftige stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere genfindes ikke i de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. I følge Danmarks Statistiks ledighedsstatistik er antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere kun steget med 3.400 fuldtidspersoner fra august 2008 til marts 2009 (sæsonkorrigeret). Forskellen til opgørelsen skyldes, at aktiverede, ikke-arbejdsmarkedsparate, samt kontanthjælpsmodtagere, der midlertidigt er fritaget for rådighedsforpligtelsen, f. eks. som følge af sygdom, ikke indgår i ledighedsstatistikken. Der kan derfor sagtens forekomme kraftige stigninger i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som ikke genfindes i ledighedsstatikken fra Danmarks Statistik.

Vækstkrisen rammer nu de svage grupper på arbejdsmarkedet

Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er et udtryk for, at vækstkrisen i dansk økonomi har forplantet sig til de svage grupper på arbejdsmarkedet.
De samfundsøkonomiske gevinster, der de senere år er hentet ved, at mange svage grupper er kommet i beskæftigelse, står i stort omfang til at blive tabt. Det skyldes ikke mindst, at vi endnu kun har set starten på en større nedtur på arbejdsmarkedet. Med de vækstudsigter, der tegner sig i øjeblikket, står vi til mindst yderligere to år med nedgang i beskæftigelsen samt stigning i arbejdsløsheden.

AE anbefaler derfor en vækstpakke med fokus på offentlige investeringer og uddannelse. Offentlige investeringer – eller tiltag der har virkning som offentlige investeringer – er nemlig den bedste finanspolitiske medicin mod krisen. Det skyldes, at de på kort sigt er det mest effektive finanspolitiske instrument til at skabe arbejdspladser. En vækstpakke vil ikke kunne forhindre, at ledigheden stiger, men den vil kunne tage toppen af den stigning, der nu rammer de svageste grupper på arbejdsmarkedet.

Derudover ligger der en udfordring i at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. Her er det afgørende, at den aktive arbejdsmarkedspolitik opprioriteres.

AE anbefaler derfor også, at der tages nye initiativer, der kan styrke arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau. Det kunne fx være en øget indsats med opkvalificering via den aktive arbejdsmarkedspolitik, voksen- og efteruddannelsessystemet samt nye initiativer rettet mod de mange unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Omtalt i Børsen 20.05.2009.