Der er i år og de kommende år en massiv overkapacitet i dansk økonomi, og produktionen ligger godt 85 milliarder kroner under det normale niveau i både 2009 og 2010. Finanslovsforslaget for 2010 bør i det lys indeholde en markant vækstpakke med offentlige investeringer.

Den økonomiske krise har bevirket, at dansk økonomi i løbet af meget kort tid er gået fra at have et højt kapacitetspres til at have en massiv overkapacitet. OECD vurderede i den seneste prognose for dansk økonomi (Economic Outlook, juni 2009), at vi allerede i indeværende år har et output gab på hele minus 5 procent. Det svarer til ca. 85 mia. kr. i uudnyttet produktionskapacitet.

Output-gabet måler forskellen mellem den faktiske produktion og den strukturelle/konjunkturneutrale produktion. Et positivt outputgab er ensbetydende med kapacitetspres i økonomien. Et negativt output-gab er ensbetydende med overkapacitet i økonomien.

AE mener – på linje med de økonomiske vismænd – at der skal offentlige investeringer på bordet i størrelsesorden 15 mia.kr. næste år og formentlig det samme beløb i 2011.

Alt i alt bekræfter OECDs vurdering og analyse, industriens produktionskapacitet samt en mænge andre indikatorer, at det er en helt ekstraordinær dårlig økonomisk situation, som dansk økonomi befinder sig i. For eksempel er arbejdsløsheden blandt byggefaglærte steget fra 1,6 pct. i juni 2008 til hele 10,6 pct. i juni 2009. Udviklingen kalder på en ekstraordinær indsats. Der er både behov for og plads til at gøre mere i Danmark for at modvirke den økonomiske krise.

Brug for en direkte indsprøjtning i samfundsøkonomien
Regeringen fremlægger om nogle få uger sit forslag til Finansloven for 2010. Opfordringen fra AE skal lyde, at man i forbindelse hermed får vedtaget en større pakke af offentlige investeringer, der kan virke allerede fra begyndelsen af 2010. Offentlige investeringer er en direkte indsprøjtning i den samfunds-økonomiske blodåre, hvor man er sikker på at få en stor effekt – i modsætning til skattelettelser og suspensionen af SP-opsparingen, hvor vi hverken er sikre på effekt eller timing.

Det er veldokumenteret, at der i årene frem skal foretages mange investeringer i den offentlige sektor. Dels er der et stort vedligeholdelsesefterslæb, og dels udestår investeringer som skal gøre de offentlige bygninger mere tidssvarende. Det gælder f.eks. inden for energirenovering. Det virker oplagt at foretage disse investeringer nu, hvor der er en massiv overkapacitet frem for at vente til økonomien har normaliseret sig igen, og der ikke længere er ledig kapacitet.

AE mener – på linje med de økonomiske vismænd – at der skal offentlige investeringer på bordet i størrelsesorden 15 mia.kr. næste år og formentlig det samme beløb i 2011. Samtidig kan der være behov for endnu mere finanspolitisk stimulans, hvis det viser sig, at økonomiens tilstand er værre end ventet. Er det ikke muligt at finde gode og rentable offentlige investeringer de kommende år, der kan fylde denne ramme ud, bør man kigge på den almennyttige boligsektor, hvor der ligeledes er et stort vedligeholdelsesefterslæb. Endelig er det en mulighed, som Vismændene anbefaler, at give tilskud til CO2-reducerende tiltag til den private sektor.

AE deler OECDs frygt for, at strukturerne på arbejdsmarkedet vil blive forværret som følge af den nuværende helt ekstraordinære kraftige krise. Hvis ikke man reagerer hurtigt og resolut med nye sikre vækstinitiativer, risikerer vi at skade den langsigtede økonomiske vækst og den finanspolitiske holdbarhed. Flere langtidsledige danskere, flere danskere som mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og flere ældre, der trækker sig tidligt tilbage, kan komme til at koste det danske samfund dyrt i vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Det er en omkostning man ligeledes må holde for øje, når man diskuterer, om der er råd til, eller ikke er råd til at lempe finanspolitikken yderligere.

Som et eksempel kan man betragte den strukturelle ledighed. Sidst arbejdsløsheden toppede i 2003/2004 med omkring 170.000 fuldtidspersoner, lå den strukturelle ledighed i følge De Økonomiske Vismænd omkring 120.000 fuldtidspersoner. I dag er den strukturelle arbejdsløshed i følge Vismændene faldet til omkring 100.000 fuldtidspersoner. Forestiller man sig, at den strukturelle ledighed i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet igen ryger op i nærheden af 120.000 fuldtidspersoner, vil det alt andet lige koste mellem 5 og 6 mia. på den finanspolitiske holdbarhed. Det illustrerer, at der kan være markante ekstraomkostninger ved at lade stå til i forhold til en kraftigt stigende arbejdsløshed.

Man kan lave meget store engangslempelser af finanspolitikken svarende til 5-6 mia.kr. i holdbarheds-termer. Det svarer til, at man kan lave en offentlig engangsinvestering på 250-300 mia. kr., hvilket er 8-10 gange så meget, som de mest ambitiøse vækstpakker, der er foreslået.

Omtalt i Berlingske Business 15. august 2009.