Produktivitet

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft, mens der samtidig vil være langt flere ufaglærte, end der er job til - manglen på 45000 erhvervsuddannede og 65000 højtuddannede betyder, at samfundet går glip af 29 milliarder kroner i 2019 svarende til 2 procent af BNP.

Når vi kommer ud på den anden side af krisen, og det igen begynder at gå fremad på det danske arbejdsmarked, vil der komme til at mangle hænder. Manglen på arbejdskraft vil dog kun gælde den uddannede arbejdskraft.

En stor del af de ufaglærte job, der under krisen er gået tabt, vil ikke komme tilbage, når udviklingen på arbejdsmarkedet vender. Det betyder, at mange af de personer, der i dag er ufaglærte, kan få mærkbare problemer med at finde job på fremtidens arbejdsmarked.

Beregninger foretaget af AE viser, at der vil opstå et stort overskud af ufaglært arbejdskraft, mens der omvendt kommer til at mangle uddannet arbejdskraft frem til 2019. Resultaterne viser, at der frem imod 2019 vil mangle 45.000 erhvervsuddannede (f.eks. håndværkere, salgsassistenter og SOSU-assistenter), 40.000 personer med korte videregående uddannelser (f.eks. politibetjente, finansøkonomer og datamatikere) og 65.000 personer med mellemlange eller lange videregående uddannelse (f.eks. ingeniører, pædagoger, læger og jurister).

Til sammenligning vil der i løbet af de næste 10 år være et overskud af personer uden kompetencegivende uddannelse på 122.000 personer (dvs. personer med kun folkeskolen eller en gymnasial uddannelse.).

Uddannelse er en guldrandet investering
Manglen på uddannet arbejdskraft kommer til at koste dyrt for det danske samfund. For det første vil ubalancerne afføde stor arbejdsløshed blandt de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet, samtidig med at virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Alt i alt kommer den danske vækst under pres, hvis ikke uddannelsesniveauet øges kraftigt.

Ud fra beregninger af livsværditilvæksten af uddannelse og uddannelses-ubalancerne er det muligt at regne på, hvad manglen på uddannet arbejdskraft koster samfundet.

Beregningerne viser, at tabet af de gennemsnitlige årlige uddannelsesgevinster i 2019 er på 19,4 mia. kr. Herudover kommer der samtidig en effekt fra virksomhedernes overskud og kapitalapparat, hvorfor det samlede tab er hele 29,2 mia. kr. Målt i forhold til BNP svarer det til knap 2 procent.

Løsningen på ubalancerne er mere uddannelse
Forklaringen på de store ubalancer på arbejdsmarkedet er ændrede efterspørgselsmønstre på arbejdsmarkedet hen imod uddannet arbejdskraft, kombineret med at de unges uddannelsesniveau ikke stiger i forhold til i dag. Det er ikke fordi, at de unge ikke uddanner sig - de gør det bare ikke en sådan hastighed, så det er muligt at bibeholde et højt nok uddannelsesniveau i arbejdsstyrken.

Hvis arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger uddannet arbejdskraft, og de, der træder ind på arbejdsmarkedet, ikke er bedre uddannet end dem, der forlader arbejdsmarkedet, så opstår der ubalancer.

AE har tidligere dokumenteret, at uddannelse ikke kun er en guldrandet investering for samfundet. Personer med en kompetencegivende uddannelse har også markant højere privatøkonomisk indkomst gennem livet. Samtidig er uddannelse nøglen til et stabilt arbejdsliv, da uddannede er mindre ledige og syge grad end ufaglærte.

Der skal derfor satses målrettet på uddannelse, hvis Danmark også i fremtiden skal være blandt de rigeste lande i verden. Uddannelse et umådelig vigtigt middel, fordi uddannelse øger produktiviteten i samfundet. Potentialet ved, at alle får en uddannelse, er stort og helt nødvendigt for at tackle den fremtidige udfordring med at skaffe uddannet arbejdskraft.

Omtalt i Berlingske Tidende 8. juli 2010.