Et loft over børnechecken på 30000 kr rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og bidrager dermed til at øge indkomstuligheden - forslaget rammer især indvandrere og efterkommere, der i gennemsnit oplever ca 6 gange større reduktion i rådighedsbeløbet end etniske danskere.

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, at lægge et loft over udbetalinger af børnefamilieydelse på 30.000 kr. pr. familie pr. år, reducerer rådighedsbeløbet mest blandt de laveste indkomst-grupper, og bidrager til at øge indkomstuligheden i Danmark.

Mens det blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er knap hver tredje, der berøres af loftet over børnechecken, er det ”kun” 13 pct. af danskerne der berøres af loftet.

Det afspejler både, at indvandrefamilier typisk får flere børn end etnisk danske familier, men afspejler også, at der er forskelle i aldersfordelingen mellem de to grupper. Den forholdsvis lave andel blandt danskere er således delvist et resultatet af en meget stor gruppe af ældre (pensionister) som stort set ikke bliver påvirket af forslaget. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør de ældre til sammenligning en mindre andel end blandt danskere.

For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande indebærer loftet over børnechecken, at indkomsten efter skat (rådighedsbeløbet) i gennemsnit reduceres med 0,84 pct. Der er ca. 6 gange mere end den reduktion i rådighedsbeløbet som danskere vil opleve i gennemsnit.

Der er stor forskel på hvor meget rådighedsbeløbet reduceres for de enkelte personer/familier som følge af loftet over børnechecken. Der er f.eks. en forholdsvis stor gruppe som vil opleve en reduktion i indkomsten efter skat på mere end 5 pct.

Ud af de 97.000 indvandrere og efterkommere der bliver berørt, er det ca. 30 pct. (knap 30.000 personer) der får reduceret rådighedsbeløbet med mere end 5 pct. Blandt etniske danskere er det til sammenligning kun ca. 6 pct. af de 634.000 berørte personer der vil opleve en reduktion på mere end 5 pct. Det svarer til 34.000 personer.

Mens danskere der berøres af forslaget indkomstmæssigt er koncentreret i den lavere middelklasse, tilhører indvandrere og efterkommere der berøres af loftet fortrinsvis de laveste indkomstgrupper.

Enlige forsørgere må også holde for
Ud af de 743.500 personer der berøres af loftet lever 72.300 personer i familier med kun én forsørger. For disse personer indebærer loftet, at indkomsten efter skat reduceres med 2,5 pct. i gennemsnit. Til sammenligning reduceres indkomsten efter skat med i gennemsnit 1,4 pct., for de berørte personer der lever i par-familier.

Ud af de 72.300 berørte personer der bor i familier med kun én forsørger vil ca. 15.000 personer opleve en reduktion i rådighedsbeløbet på mere end 5 pct. Blandt berørte personer der lever i parfamilier medførere loftet på 30.000 kr. at det er ca. 50.000 personer der får reduceres forbrugsmulighederne med mere end 5 pct.

Berørte personer som lever i familier med én forsørger, er indkomstmæssigt koncentreret i de laveste indkomstgrupper, mens berørte personer der lever i parfamilier fortrinsvis tilhørere den lavere middelklasse.

Omtalt i Ugebrevet A4 d. 31. maj 2010