Kontakt
Lav produktivitet koster 100 mia. kr. i 2020
Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi - det afspejles tydeligt i Finansministeriets seneste fremskrivninger, hvor BNP er nedjusteret markant - årsagen er lavere produktivitet, mens bidraget fra arbejdsmarkedet er opjusteret rimeligt markant - det er således tydeligt, at det er produktiviteten, der er hovedudfordringen for dansk økonomi.
Den økonomiske krise har været markant, og der tegner sig nu et billede af, at der kan være opstået et betydeligt permanent velstandstab. Finansministeriets lange fremskrivninger viser, at økonomiens vækststi i første omgang er parallelforskudt nedad, men nu forventes også en permanent lavere vækstrate i økonomien, så vi taber relativt mere og mere BNP. At den seneste lange fremskrivning har en permanent lavere vækstrate synes dog ikke at være en konsekvens af krisen, men er snarere en ”erkendelse” af, at vi ikke når op på de produktivitetsvækstrater, der var forudsat i tidligere fremskrivninger.
De fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, blev lige så hårdt ramt af den økonomiske krise, men flere lande er kommet markant bedre tilbage. Fx ser Sverige og Tyskland ud til at være på vej tilbage til den vækststi, der lå frem til og med 2008, mens billedet i lande som Holland, USA og Finland mere ligner det danske.
Det er alene produktiviteten, der er årsag til ufordringerne med at komme tilbage på den højere vækststi. Det strukturelle bidrag fra arbejdsmarkedet tegner derimod markant større end før krisen, og beskæftigelsen står til at stige mærkbart frem i tid. Den lavere produktivitetsvækst har konsekvenser for udviklingen i den offentlige service og for den offentlige saldo, idet skattegrundlaget er nedjusteret på trods af en markant højere beskæftigelse.
De store skader krisen har påført vores BNP styrker argumenterne for at føre en aktiv finanspolitik.
Omtalt af Børsen den 2. maj 2011
