Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige - samtidig er længerevarende fattigdom i stigende grad et problem blandt indvandrere og efterkommere.

Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige. Mens 0,6 pct. af danskere er langvarigt fattige, når studerende udelades, så er 5,4 pct. af indvandrere fra mindre udviklede lande langvarigt fattige.

Samtidig er andelen af efterkommere, der lever i langvarig fattigdom, steget voldsomt i perioden 2001-2007. Mens der i 2001 var 1,7 pct. af efterkommerne, der var langvarigt fattige, var det i 2007 4,1 pct., når studerende udelades.

Tilsvarende er længerevarende fattigdom et stigende problem blandt indvandrere fra mindre udviklede lande. I 2001 var under tre pct. af indvandrere fra mindre udviklede lande i gruppen af langvarigt fattige. I 2007 var andelen på 5,4 pct. Omfanget af længerevarende fattigdom er ligeledes vokset blandt danskere, men langt fra lige så kraftigt, som væksten har været blandt indvandrere og efterkommere.

Den voksende etniske fattigdom er bekymrende
Som analysen dokumenterer, er indvandrere og efterkommere stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige. Den store overrepræsentation af fattige indvandrere og efterkommere skyldes en lang række forhold. Blandt andet er arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt indvandrere lavere end niveauet for etniske danskere. Forholdsmæssigt mange indvandrere er derfor afhængige af indkomstoverførsler fra det offentlige.

Mange af de længerevarende fattige personer har kun begrænsede muligheder for at forbedre deres økonomiske situation gennem job. En af grundene til dette er formentlig, at det kan være svært at finde beskæftigelse som følge af ringe sprogkundskaber og manglende kvalifikationer i forhold til det danske arbejdsmarked.

Dertil kommer, at mange indvandrere har oplevet, at deres økonomiske råderum er blevet begrænset som følge af lavere overførselsindkomster fra det offentlige. Regeringens udvidelse af 300-timers reglen til en 450-timers regel, lavere ydelser på introduktionsydelse og starthjælp og indførelse af kontanthjælpsloft har alle været medvirkende til, at flere indvandrere ender i langvarigt fattigdom. Denne udvikling er stærkt bekymrende blandt andet set i lyset af, at fattigdommen rammer de langvarigt fattiges børn. Dermed er der reel risiko for, at fattigdomsproblemet føres videre til næste generation.

De unge indvandrere skal have en uddannelse
Samtidig er det afgørende, at flere unge indvandrere og efterkommere gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Tidligere undersøgelser fra AE har vist, at op mod halvdelen af indvandrerdrengene i Danmark ikke har gennemført en ungdomsuddannelse ti år efter folkeskolen, dvs. når de er 26 år. Et faktum som først og fremmest skyldes, at denne gruppe har et markant frafald på ungdomsuddannelserne.

AE mener, at alle unge bør gives en ret og pligt til 12 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark for fremtiden svarer til det nuværende ungdomsuddannelsesniveau. Obligatorisk ungdomsuddannelse vil forpligte de unge, men samtidig forpligte samfundet til at have et seriøst og ordentligt uddannelsestilbud til alle. Det vil kræve nye og anderledes uddannelsestilbud til de mest skoletrætte. Uddannelsestilbud, som indeholder et betydeligt praktisk element frem for teori på en skolebænk. Men den udfordring både kan og skal løses.

Danmarks succes med en høj velstand og lav ulighed skyldes især vores uddannelsesniveau og sociale sikkerhedsnet. Mens et ordentligt socialt sikkerhedsnet på den korte bane kan være med til at bremse den stigende fattigdom, er uddannelse til alle en vigtigt del af den langsigtede løsning, der kan modgå det voksende problem med etnisk betingede længerevarende fattigdom. Det er altafgørende, at denne udvikling brydes, så der ikke skabes en ny social underklasse baseret på etniske tilhørsforhold i Danmark.

Omtalt i Kristelig Dagblad 9. marts 2010.