Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed - især i Nordjylland, på Fyn, Lolland og Bornholm er det blevet vanskeligere for krisens ofre at komme i beskæftigelse igen. AE forudser, at antallet af langtidsledige vil stige i de kommende måneder, men politisk handling nu vil kunne begrænse skaden.

Ledigheden er ved at bide sig fast på det danske arbejdsmarked. Antallet af dagpengemodtagere, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år, er steget fra 9.000 til 20.000 i forhold til sidste år, hvilket er mere end en fordobling.

Analysen undersøger nærmere, hvilke landsdele, der i særlig grad er ramt af længerevarende ledighed.

Hovedkonklusionerne er:

• Stigningen i antallet af længerevarende ledige er mere end dobbelt så høj i Vest- og Sydjylland som i Københavnsområdet. En række jyske kommuner med Morsø og Hedensted i spidsen topper listen over de kommuner, der har haft de største stigninger.

• Niveaumæssigt er antallet af længerevarende ledige særlig højt i flere nordjyske og fynske kommuner, hvor antallet målt i forhold til arbejdsstyrken er op til 5 gange højere end i flere sjællandske kommuner.

Nye tider på det danske arbejdsmarked - langtidsledigheden er på vej
Analysen varsler, at det er nye tider på det danske arbejdsmarked. Antallet af længerevarende ledige er fordoblet på landsplan i forhold til 2008, og i flere kommuner står det endnu værre til. Skiftet på arbejdsmarkedet har betydet, at det er blevet markant sværere at komme i beskæftigelse igen. Mange af de ledige, der mistede deres job da krisen satte ind, hænger stadig fast i ledigheden, og der er nu stor sandsynlighed for, at langtidsledigheden vil stige de kommende måneder.

Får langtidsledigheden får alvor lov til at bide sig fast, vil det munde ud i risiko for marginalisering og udstødning af arbejdsmarkedet. Længerevarende ledighed er i første række et problem for den enkelte, der hænger fast i arbejdsløsheden. Men derudover vil flere langtidsledige skabe en risiko for et permanent højere ledighedsniveau, der kan koste på den samfundsøkonomiske vækst og velstand i en årrække fremover. Derfor er flere langtidsledige ikke kun et problem for dem, der rammes af længerevarende ledighedsperioder, men det er også et samfundsøkonomisk problem. Man risikerer f.eks. at miste de seneste års gevinster på arbejdsmarkedet i form af, at flere ældre har udskudt deres tilbagetrækning, og at mange svage grupper er kommet i arbejde.

Især nogle egne af landet er meget hårdt ramt. Allerede da ledigheden for alvor vendte i efteråret 2008 så det ud til, at det gik hårdt udover Nordjylland og Fyn. Denne analyse dokumenterer, at netop disse dele af landet har markant flere længerevarende ledige end resten af landet.

Opkvalificering og efteruddannelse er svaret
Prognoser for fremtidens arbejdsmarked viser, at der i fremtiden kun vil blive efterspurgt uddannet arbejdskraft. Derfor er det en god ide at sørge for at uddanne de ledige, så man er klar til den stigende efterspørgsel efter krisen. Derfor må der politisk handlig til – både på nationalt og regionalt plan for at bremse ledigheden – og gøre vejen fra ledighed til beskæftigelse kortere.

Arbejdsmarkedspolitikken skal op i gear, og ingen ung skal være på arbejdsmarkedet uden en uddannelse. Der skal ske en hurtig og effekt indsats i jobcentrene, så de ledige får de bedste muligheder for et nyt job. De ledige, ikke kun de unge, skal opkvalificeres og efteruddannes under ledighedsforløbet. Den er netop aktive arbejdsmarkedspolitik, der skal forhindre en voldsom stigning i ledigheden.

Hvis langtidsledigheden ikke for alvor skal bide sig fast, så kræver det politisk handling. AE mener, at en vækstpakke er en del af løsningen, der vil kunne stimulere den økonomiske vækst, så der igen bliver efterspørgsel efter arbejdskraft. AE foreslår, på linje med de Økonomiske Vismænd, en vækstpakke, som øger de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Øgede offentlige investeringer for 26,5 mia. kr. i løbet af de næste 2 år, hvilket vil redde i omegnen af 20.000 stillinger.

Omtalt i Ugebrevet A4 9. november 2009.