Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres uddannelse, hvilket koster på lønnen flere år frem. Nyuddannede, der er ledige året efter endt uddannelse, har således i gennemsnit et lønefterslæb på op til 14 procent fem år efter de afsluttede deres uddannelse.

Når der er krise på arbejdsmarkedet, er det typisk de nyuddannede, der står bagerst i jobkøen. Nyuddannede er generelt langt mere påvirkede af kriser på arbejdsmarkedet.

Det er imidlertid ikke kun ledigheden umiddelbart efter endt uddannelse, der er påvirket af de økonomiske konjunkturer. Selv tre og fem år efter afslutningstidspunktet, vil ledigheden for nyuddannede typisk være højere, end hvis uddannelsen blev afsluttet under en lavkonjunktur.

Nyuddannede mister beskæftigelseserfaring
Konjunkturerne har også en direkte effekt på den samlede beskæftigelseserfaring for de nyuddannede. Det er især nyuddannede fra korte videregående uddannelser, der mister beskæftigelseserfaring ved at dimittere under lavkonjunkturer.

En nyuddannet med en kort videregående uddannelse mister i gennemsnit 7,8 måneders beskæftigelse eller knap 18 procent. Akademikere mister ligeledes mange måneders beskæftigelseserfaring ved at dimittere i perioder med høj ledighed, idet der er tale om 5 måneders erfaringstab svarende til 12 procent.

Ledighed koster dyrt på lønnen i mange år frem
En anden måde at belyse konsekvenserne af dimittendledighed er, at se på, hvor meget det koster på den fremtidige løn at være uddannet direkte til ledighed.

De nyuddannede, der gik direkte ud i ledighed efter endt uddannelse, oplever markant lavere lønindkomst 5 år efter endt uddannelse.

Løntabet blandt de erhvervsfaglige uddannelser er i gennemsnit 4 procent. På de lange videregående uddannelser har dimittendledighed ligeledes store konsekvenser for lønnen, hvor løntabet for nyuddannede akademikere i gennemsnit er på næsten 9 procent.

Den høje ledighed blandt nyuddannede, der forekommer når der er kriser på arbejdsmarkedet, betyder økonomiske tab – både for den enkelte og for samfundet.

Der er derfor behov for en opprioritering af beskæftigelsesindsatsen over for nyuddannede. På beskæftigelsesområdet er der enighed om at praktisk jobtræning er noget af det, der virker for at få nyuddannede ledige i arbejde.

Tidligere har man haft såkaldte isbryderordninger, hvor akademikere kunne ansættes i virksomheder, der ikke før har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund. Lignende tilbud er der brug for i den nuværende situation.

Omtalt i Børsen d. 3. maj 2010