AE’s beregninger viser, at langtidsledigheden, som følge af krisen, kan stige med cirka 40000-45000 fuldtidspersoner fra 2008 til 2011 - dermed er der risiko for, at det strukturelle ledighed stiger med op til 25000 personer - bider den strukturelle ledighed sig fast på et permanent højere niveau vil det være til stor skade for arbejdsmarkedet, de økonomiske vækstmuligheder og den finanspolitiske holdbarhed.

Den aktuelle arbejdsmarkedskrise medfører flere langtidsledige. Når flere fanges i langtidsledighed og har sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse, fordi deres kompetencer mindskes/værdsættes mindre, eller de mister modet, stiger den såkaldte strukturelle ledighed, som groft sagt er den ledighed, der er i økonomien under en normal konjunktursituation.

AEs beregninger viser, at hvis arbejdsløsheden stiger med 1 pct. point, vil langtidsledighedsgraden stige med ca. 0,43 pct. point. Det vil sige, at hvis arbejdsløsheden stiger med 100.000 personer, vil lang-tidsledigheden stige med ca. 40.000 personer. AEs beregninger viser endvidere, at omkring 2/3 af denne stigning risikerer at blive til strukturel ledighed.

På baggrund af AEs seneste vurdering forventes arbejdsløsheden at stige med knap 110.000 personer fra 2008-2011, kan vi derfor risikere, at langtidsledigheden stiger med ca. 40-45.000, og den strukturelle ledighed følgelig stiger med ca. 25.000 personer.

AEs beregninger og de historiske erfaringer viser desuden, at hvis den strukturelle ledighed først stiger, er den ligesom langtidsledigheden svær at reducere igen. Det har negative konsekvenser for dansk økonomi, hvis den strukturelle ledighed stiger. Væksten bliver lavere, og staten mister skatteindtægter og får øgede udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv. Der er derfor behov for initiativer til at imødegå denne udvikling.

Det gælder om at begrænse tabet af jobs
Her og nu gælder det om at begrænse tabet af arbejdspladser. Det mest effektive våben til den opgave er fremrykning af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. På trods af at BNP voksede med 0,6 pct. i 3. kvartal 2009, er der stadig meget lang vej op til et selvbærende opsving.

AE anbefaler derfor fortsat at fremrykke offentlige investeringer. Hvis man fx fremrykker offentlige investeringer for yderligere 10-15 mia. kr. fordelt over 2010 og 2011, kan man redde op i mod 10.000 arbejdspladser.

Det er dog mindst lige så vigtigt at mindske risikoen for at dem, der bliver arbejdsløse, bliver hængende i langtidsledighed, her er den aktive arbejdsmarkedspolitik alfa omega. Risikoen opstår bl.a., fordi de arbejdsløse mister kompetencer, mens de er arbejdsløse og derved får sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse, når konjunkturerne vender igen. Derfor er det meget vigtigt, at arbejdsløse får bedre muligheder for efteruddannelse, og unge uden uddannelse skal have en uddannelse.

Man bør også overveje en større brug eller udvidelse af jobrotationsordningen, hvor folk i beskæftigelse får mulighed for uddannelse/videreuddannelse, mod at en arbejdsløs vikarierer imens og dermed beholder kontakten til arbejdsmarkedet. Samtidig skal der være midler nok til voksenlærlingeordningen.

Endelig er det nødvendigt at fremrykke aktiveringen. I dag skal ledige over 30 år aktiveres efter ni må-neders ledighed. AE har foreslået at fremrykke aktiveringen til efter ½ år.

Omtalt i Ugebrevet A415. marts 2010.