Beskæftigelsen i vikarbranchen i 3. kvartal 2008 er faldet med 2300 fuldtidspersoner, svarende til et fald på næsten 10 procent i forhold til 2. kvartal 2008. Niveauet for beskæftigelsen er nu omkring niveauet fra starten af 2007. Det kraftige fald skyldes givetvis vikarbeskæftigelsens fleksible natur, der gør at den reagerer hurtigere end den samlede beskæftigelse ved et konjunkturskift. Konflikten på det offentlige arbejdsmarked kan dog også have haft indflydelse på udviklingen i vikarbeskæftigelsen.
AErådet har i samarbejde med HK/Danmark lavet en analyse på baggrund af et detaljeret specialudtræk1 fra den mest aktuelle ATP-beskæftigelsesstatistik fra Danmark Statistik. ATP-statistikken giver en opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på basis af lønmodtagernes ATP-indbetalinger. I figur 1 er vist udviklingen i vikarbeskæftigelsen, samt den samlede beskæftigelse på baggrund af denne statistik.
Der har været et kraftigt fald i den sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelse i vikarbranchen. Således faldt antallet af beskæftigede fra 2. til 3. kvartal med godt 2300 fuldtidspersoner, svarende til 9,5 procent. Dette fald har medført, at beskæftigelsen i vikarbranchen er tilbage på et
niveau svarende til 1. kvartal 2007.
Omtalt på Ritzau 14.01.2009