Når kommunerne fra august 2009 overtager udgifterne til dagpenge mv., er der risiko for, at det kommer til at koste kommunal velfærd. I yderste konsekvens kan en ny finansieringsmodel betyde, at perioder med lav vækst og høj ledighed bliver længere og dybere end hidtil.

Som besluttet i den nye finanslov overtager kommunerne udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige fra august 2009.  

Den endelige finansieringsmodel er endnu ikke fastlagt, men der lægges op til, at der bygges videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering til kontanthjælp, hvor staten betaler 65 procent af kontanthjælpen, når en person er i aktivering og 35 procent, når den ledige er passiv. I og med, at finansieringsmodellen er bygget op omkring økonomiske incitamenter, vil der være indbygget usikkerhed om effekten på kommunernes økonomi. Det vil koste velfærd i de kommuner, som ikke er i stand til at løfte opgaven i form af færre penge til f.eks. skoler, ældrepleje og børnepasning  

Idag har staten den marginale risiko, når ledigheden stiger. I perioder med høj ledighed og lav vækst sendes der købekraft via dagpengesystemet ud i økonomien. Dagpengesystemet virker derfor i dag som en konjunkturstabiliserende faktor. Det har den effekt, at varigheden og dybden af konjunkturudsving udjævnes. I yderste konsekvens kan en ny finansieringsmodel betyde, at perioder med lav vækst og høj ledighed bliver længere og dybere end hidtil.

Omtalt i Berlingske Business 17.11.08