ANALYSE

Knap 80.000 unge er hverken i job eller i gang med en uddannelse

Forskningschef Mikkel Baadsgaard | 8. januar 2012

Ny kortlægning fra AE viser, at ud af de knap 150000 unge uden hverken job eller uddannelse, har næsten 80000 været 'inaktive' i mere end seks måneder - det svarer til knap otte procent af alle unge mellem 15-29 år - blandt de unge uden job og uddannelse er halvdelen i dag på offentlig forsørgelse.

     
Klik for stor udgave

Ny kortlægning fra AE fokuserer på gruppen af unge i alderen 15-29 år uden for både job og uddannelse. Flere analyser har vist, at de unge er den aldersgruppe, der er hårdest ramt af denne økonomiske krise.

Det er således de unge, der har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen, og det er blandt de unge, at ledigheden er steget mest. Samtidige er der imidlertid sket en forholdsvis stor stigning i unge under uddannelse, som formentlig delvist kan tilskrives de dårlige jobmuligheder.

Ud af de knap 1 mio. unge mellem 15-29 år er ca. 840.000 i dag enten i job eller under uddannelse (eller begge dele). Det efterlader knap 150.000 unge inaktive - svarende til omring 15 pct.

Størstedelen af de 150.000 har ingen eller grundskoleuddannelse
En opdeling på højeste fuldførte uddannelse viser, at 16 pct. blandt unge, der ikke har afsluttet en uddannelse udover grundskolen. Andelen er klart størst blandt de unge med uoplyst uddannelse.

For denne gruppe er omkring 45 pct. af de 15-29-årige hverken under uddannelse eller i job. Den høje andel for denne gruppe dækker bl.a. over, at en stor del af de personer, der er registreret med uoplyst uddannelse, er indvandrere, hvoraf mange kun har været i landet i forholdsvis kort tid.

Ud af de 150.00 unge har blot 50.000 afsluttet en ungdomsuddannelse. Gruppen består af både ledige, førtidspensionister, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer uden offentlig forsørgelse, og samlet er ca. halvdelen på offentlig forsørgelse, hvor bruttoledighed og kontanthjælp udgør knap 30 pct.

80.000 unge inaktive i mere end seks måneder
Bekymrende er det, at mere end halvdelen af de unge ledige har været inaktive i mere end seks måneder. 80.000 unge har således hverken været i job eller under uddannelse det seneste halve år - svarende til knap otte pct. af alle unge i Danmark. 

En opdeling på højeste fuldførte uddannelse viser, at det navnlig er unge, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og unge med uoplyst uddannelse der har længerevarende perioder med inaktivitet. Af de 80.000 inaktive udgør unge med grundskole som højeste uddannelse over 75 pct., mens unge med en videregående uddannelse kun udgør ca. fem pct.

Blandt de knap 80.000 unge udgør indvandrere også en forholdsvis stor andel. Mere end 23.000 indvandrere har hverken været under uddannelse eller i lønmodtagerjob i løbet af de seneste seks måneder. Det svarer til 20,8 pct. af indvandrerne i aldersgruppen 15-29 år. Til sammenligning er den tilsvarende andel for etniske danskere og efterkommere på hhv. 6,2 pct. og 9,1 pct.

En af forklaringerne på det relativt store antal indvandrere med længerevarende inaktivitet er, at mange unge indvandrere kun har opholdt sig i landet i forholdsvis kort tid og dermed endnu ikke blevet integreret på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Ser man udelukkende på de indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2½ år, viseranalysen, at antallet af indvandrere med mindst 6 måneders inaktivitet reduceres til 13.000 personer. Men også for denne gruppe af unge indvandrere er det en forholdsvis høj andel - på knap 20 pct. - som hverken er under uddannelse eller i job som lønmodtager.

De inaktive unge skal uddannes og hjælpes ind på arbejdsmarkedet
På trods af at de seneste tal viser, at andelen af unge der opnår en ungdomsuddannelse er stigende, er vi fortsat langt fra at opfylde vores målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Derfor anbefaler AE, at der indføres obligatoriske ungdomsuddannelser til alle unge, hvilket vil sikre, at det laveste uddannelsesniveau i fremtiden udgøres af en faglært uddannelse. En sådan ændring af uddannelsessystemet vil kræve nye og anderledes tilbud med mere praktisk indhold, men er nødvendig, hvis vi i fremtiden skal kunne opfylde de krav som arbejdsmarkedet stiller.

Omtalt i Jyllands Posten, Ritzau, Radioavisen, TV2 NEWS, TV2 Nyhederne og 21-søndag.