IT-beskæftigelsen er nu oppe på, hvad der svarer til godt 101.000 fuldtidsjob mod kun godt 93.000 job ved lavpunktet i 2004.
De seneste to års kraftige vækst i IT-branchen er hovedårsagen til, at to tredjedele af de 12.000 job, der forsvandt, da IT-boblen brast omkring årtusindskiftet, nu er vundet tilbage. IT-beskæftigelsen er således vokset med hele 7.000 fuldtidspersoner de seneste otte kvartaler, heraf lidt over 500 personer i 3. kvartal 2007. IT-beskæftigelsen er nu oppe på, hvad der svarer til godt 101.000 fuldtidsjob mod kun godt 93.000 job ved lavpunktet i 2004. Fortsætter udviklingen, vil rekorden fra 2000/01 på 105.000 job i IT-branchen være passeret inden udgangen af 2008. Det er alene IT-konsulentvirksomhed, der har drevet væksten, idet alle andre IT-sektorer har været i tilbagegang.
Omtalt af Ritzau 17.12.2007