Inflationen er på hastigt tilbagetog. Holder energi- og fødevarepriserne sig
i nærheden af de nuværende niveauer, er der næste år udsigt til en samlet
inflation under 2 pct.

Lavere inflation er på den ene side en god nyhed for det privat forbrug og investeringerne, men afspejler på den anden side også, at det går dårligt i den internationale økonomi.

Inflationen målt ved den årlige stigning i forbrugerpriserne, som lå på 4,3 pct. i august måned, er faldet til 2,7 pct. i november måned. Alene den seneste måned er inflationen faldet med 1 pct.enhed. Faldet i inflationen afspejler primært internationale forhold, hvor energipriserne er styrtdykket efter de rekord høje niveauer omkring sommeren 2008, men også at drikke- og fødevarepriserne er på vej ned.

Kerneinflationen (Eurostats standard definition1) – dvs. inflationen renset for energi og fødevarepriser mv. – viser, at forbrugerpriserne ville være steget med ca. 2,4 pct. i november 2008, såfremt energi og fødevarer mv. var steget i samme takt som de øvrige varer og tjenester i forbrugerprisindekset.

Det er forventningen, at også kerneinflationen vil aftage, når vi ser ind i 2009. Dels virker de såkaldte anden runde effekter forhåbentlig også den anden vej (så fx brændstoftillæg og kilometerpriser reguleres ned igen), og dels er der udsigt til aftagende lønstigninger og højere produktivitetsvækst.
Det er dog ikke givet, at vi vil opleve større fald i kerneinflationen lige med det samme. Nogle virksomheder har formentlig været tilbageholdende med at sende prisstigningerne videre og er derfor blevet klemt på avancerne. Det er derfor muligt, at stigende avancer vil holde kerneinflationen oppe, med mindre den økonomiske afmatning og hårdere konkurrence vil forhindre dette.