Hvem får glæde af lavere selskabsskat i Danmark?

Målt i forhold til EU15-gennemsnittet og OECD-gennemsnittet, ligger den danske selskabsskatteprocent meget gennemsnitligt. Danmark har med en selskabsskat på 25 pct. i 2010 en lavere selskabsskat end Sverige (26,3 pct.), Norge (28 pct.) og Finland (26 pct.), hvilket er interessant i et Øresundsregion-perspektiv. 

Danmark har således lavere selskabsskatter end de lande, som vi normalt sammenligner os med. USA har ifølge OECD-opgørelsen den (nok lidt overraskende) højeste selskabsskatteprocent på 35 pct.

Ser man på udviklingen i selskabsskattesatserne, er de – især fra midten af 1980’erne – generelt faldet i OECD-landene, herunder Danmark. Danmark havde en relativ høj selskabsskat frem til starten af 1990’erne. Siden da har man ligget på gennemsnittet af EU og OECD.

Kun 30 procent af de danske selskaber betaler selskabsskat
I 2008 var der 207.510 registrerede selskaber i Danmark. Af disse var det imidlertid kun 61.630, der betalte selskabsskat. Det svarer til 30 pct. I 2001 var andelen knap 49 pct. Samtidig var det kun knap 2 pct. af alle selskaberne, der betalte mere end 1 mio. kr. i selskabsskat i 2008.

Skatteministeriet opgør andelen af selskaber, der betaler selskabsskat i Danmark, anderledes end Danmarks Statistik. Det betyder, at andelen ifølge Skatteministeriet er tættere på 50 procent, fordi der ses bort fra foreninger og inaktive selskaber.

Ved at se på top 10-brancher fordelt efter betalt andel af den samlede selskabsskat i årene 2004-2008, kan man få et indtryk af, hvem der vil få glæde af en selskabsskattereduktion.

Her fremgår det, at det er Finansierings- og forsikringsselskaberne, der betalte den største andel med hele 25 pct. Den konkurrenceudsatte industrisektor betaler kun knap 14 pct. af de samlede selskabsskatter. Samtidig er det værd at bemærke, at det er de allerede etablerede virksomheder, der vil få glæde af en selskabsskattereduktion. Det skyldes, at nyopstartede virksomheder og vækstvirksomheder i mindre grad betaler selskabsskat.

AE: Prioritér forskning og uddannelse før lavere selskabsskat
Regeringen har præsenteret en finanslov for 2011 med nulvækst i kommunerne, forkortelse af dagpengeperioden og færre penge i puljerne til de svageste. Samtidig forsøger man med diskussionen om lavere selskabsskat i Danmark at markere sig med en vækstdagsorden.

Problemet er, at regeringens vækstdagsorden med fokus på lavere selskabsskat ikke hænger sammen med finanslovens visionsløse besparelser på forskning og uddannelse. Konkret lægger regeringen op til at spare i omegnen af 4 mia. kr. på offentlig forskning og uddannelse. Set i sammenhængen med ønsket om at øge væksten i de kommende år, kan det undre. I den økonomiske litteratur fremhæves forskning og uddannelse nemlig ofte, som to af de mest centrale vækstmotorer.

Hertil skal man lægge, at flere makroøkonomiske prognoser peger på, at efterspørgslen efter uuddannet arbejdskraft falder markant på fremtidens arbejdsmarked, mens virksomheder i stigende grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Derfor bliver øget uddannelse endnu vigtigere, hvis væksten og vel-standen i det danske samfund skal sikres fremover.

Omtalt i Politiken 26. august 2010.