Kontakt
Hvem er efterlønsmodtagerne i Danmark?
I Danmark er der i dag 138220 personer, der modtager efterløn - analysen dokumenterer, at myten om, at mange efterlønsmodtagere er højtuddannede og bosat i Nordsjælland ikke holder stik, idet kun 2 procent af efterlønsmodtagerne er højtuddannede, mens de største andele af personer på efterløn findes i udkantsdanmark.
AE har på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra 2008 undersøgt, hvilken sammensætning af køn, uddannelse, geografi og restlevetid som gruppen af efterlønsmodtagere i Danmark har.
I Danmark er i alt 138.220 personer, der er på efterløn. Ud af de 138.220 efterlønsmodtagere er 58 procent kvinder, hvilet svarer til 80.157 kvinder.
Når man ser nærmere på efterlønsmodtagerne fordelt på overordnede uddannelsesgrupper, viser det sig, at 44,2 procent af efterlønsmodtagerne i Danmark er faglærte, hvilket svarer til 61.040 personer. Den næststørste gruppe er ufaglærte, som udgør 38,6 procent af efterlønsgruppen.
I den modsatte ende befinder personer med en lang videregående uddannelse. Denne gruppe udgør kun 2 procent af efterlønsmodtagerne. Derved er det kun en meget lille del der er højtuddannede.
Udkantskommunerne har flest efterlønsmodtagere
Når man ser på efterlønsmodtagere fordelt på geografi, ses det, at udkantskommunerne i Danmark har flest efterlønsmodtagere. Således er 46,1 procent af de 60-64-årige på Læsø på efterløn. Mange af de kommuner med flest efterlønsmodtagere er ø-kommuner som Læsø, Bornholm, Ærø, Langeland og Samsø.
Modsat er de kommuner i Danmark med den mindste andel af 60-64-årgie på efterløn alle kommuner beliggende nord for København samt København og Frederiksberg. Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk er således de kommune i Danmark, hvor færrest af de 60-64-årige er efterlønsmodtagere.
Ikke kun geografien spiller ind, der er ligeledes stor forskel i den forventede restlevetid for personer på efterløn og for personer, som fortsætter i beskæftigelse som 60-årig. Der er stor forskel på den forventede restlevetid blandt 61-årige opgjort for personer, der går på efterløn som 60-årige og for personer, der fortsætter i beskæftigelse som 60-årige.
Blandt mændene er der således 2,2 års forskel i restlevetid, afhængigt om man er på efterløn eller fortsætter i beskæftigelse. De mænd, der går på efterløn, dør med andre ord mere end 2 år før mænd, der fortsætter i beskæftigelse. For kvinderne er forskellen på 1,3 år.
Den typiske efterlønsmodtager i Danmark
Skal man med udgangspunkt i analysen tegne et billede af, hvordan den typiske efterlønner i Danmark ser ud, er personen:
- Kvinde
- For langt størstedelens vedkommende enten ufaglært eller faglært arbejder
- Uddannet SOSU-hjælper, kontoruddannet eller håndværker
- Bosat i udkantsdanmark – f.eks. i Nordjylland kommuner som Læsø, Frederikshavn og Brønderslev
På den baggrund må det konkluderes, at ”myten” om, at efterlønsordningen først og fremmest bruges af højtuddannede ikke holder vand. Tværtimod er billede faktisk, at kun en meget lille del (2 procent) af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, mens mere end fire ud af fem er enten ufaglærte eller faglærte.
På samme måde viser tallene, at fortællingen om, at efterlønsmodtagerne er personer bosat nord for København, heller ikke holder stik. Det er nemlig en langt større andel af personer bosat i udkantsdanmark, der bruger efterlønsordningen, mens top-10 over de kommuner, der har den laveste andel af efterlønsmodtagere, foruden København og Frederiksberg alle ligger nord for København.
Omtalt i Deadline 22:30, d. 7. juni 2010.
