Kontakt
Hvem betaler regningen for den økonomiske krise?
En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring viser, at langt de fleste danske familier får et tab - det gælder imidlertid ikke de ti procent rigeste, der samlet får en gevinst - de almindelige lønmodtagere rammes hårdest af forringelsen af efterlønnen, mens de rigeste i langt mindre grad bruger efterlønsordningen og derfor går helt fri af krisepolitikken.
Danmark oplevede i 2009 en historisk stor negativ vækst i kølvandet på finanskrisen. Siden krisens udbrud er der kommet en række politiske tiltag, der på forskellig vis har været et forsøg på at imødegå krisen.
I første omgang blev Forårspakke 2.0 gennemført. Denne skattereform havde bl.a. til formål at stimulere økonomien, og i 2010 blev der givet massive skattelettelser, mens finansieringen af reformen langsomt bliver indfaset frem mod 2020.
I anden omgang kom Genopretningspakken, der fra 2011 hæver skatterne og blev gennemført for at styrke de offentlige finanser.
Ændringerne i skatter og afgifter giver en nettogevinst på 10.000 kr. til de ti pct. rigeste, mens de ti pct. fattigste får et nettotab på 2.000 kr. Samlet får de 80 pct. med lavest indkomst et nettotab, mens de 20 pct. med højest indkomst får en gevinst. Medregnes besparelser på den offentlige service er det kun de rigeste ti pct., der har fået en gevinst.
Udover Forårspakke 2.0 og Genopretningspakken er der også indgået aftale om forringelse af efterlønnen. Denne aftale forringer vilkårene yderligere for de almindelige ufaglærte og faglærte lønmodtagere, som både taber på krisepolitikken og får forringet efterlønnen.
Omtalt af Politiken d. 5. juni 2011.
