Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande, og samtidig tyder alt på, at de lande, vi handler mest med, vil komme relativt hurtigt ud af krisen, mens det vil tage tid, før Danmark igen er tilbage på vækstsporet. Strammer andre lande finanspolitikken for tidligt i tro på opsvinget, vil det koste vækst og op mod 15.000 arbejdspladser i Danmark.

Ny international prognose fra AE vurderer, at til trods for at verdensøkonomien ser ud til at være i bedring, må BNP-væksten frem til 2011 forventes at blive lavere i Danmark end i de ti lande, vi handler mest med. Alt tyder på, at dansk økonomi ikke kun blev ramt af krisen tidligere, men at vi ligeledes kommer ud af krisen senere end mange andre lande.

Danmark kommer senere tilbage på vækstsporet
Den indenlandske efterspørgsel er faldet mere i Danmark end de lande, vi handler mest med, mens eksporten er faldet mindre i Danmark end i de andre lande. Med andre ord er krisen i Danmark ikke kun et resultat af spill-over effekter fra den internationale økonomiske krise, men i lige så høj grad en indenlandsk drevet krise.

Ledigheden i Danmark næsten fordoblet på halvandet år. Samtidig har stigningen været kraftigere end i de lande, vi handler mest med. Hertil kommer, at mens beskæftigelsesfaldene har været aftagende i styrke i 2. kvartal i mange andre lande, har der ikke været tendens til aftagende beskæftigelsesfald i Danmark.

Fremadrettet tegner der sig et billede af, at lande som Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA vil opleve opsving, der er V-formede og dermed relativt hurtigt vende tilbage til trendvækst. Omvendt former det danske opsving sig i langt højere grad som et U, hvor BNP-væksten er negativ en række kvartaler i træk. Alt tyder derfor fortsat på, at det kommer til at tage tid, før Danmark er tilbage på vækstsporet.

Risiko for tilbageslag i verdensøkonomien
Trods lyspunkter er der stadig risiko for tilbageslag i verdensøkonomien – en såkaldt W-udvikling. Mange lande har indført omfattende hjælpepakker. Når disse stimulanser forsvinder, vil det alt andet lige mindske efterspørgslen. Samtidig har både hjælpepakker, øgede offentlige udgifter til f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og færre skatteindtægter som et resultat af lavkonjunkturen betydet, at de offentlige budgetter er blevet betydeligt forværret.

Ifølge EU's vækst og stabilitetspagt skal de europæiske lande, der er en del af det monetære samarbejde i EU, tilstræbe ikke at have et budgetunderskud, der er større end 3 pct. af BNP på mellemlang sigt. Som analysen viser forventes en lang række EU-landene at have underskud, der overskrider 3 pct. af BNP. Der er derfor en reel risiko for, at nogle lande vil stramme finanspolitikken. Hvis EU-landene forsøger at hente budgetforværringerne hjem for hurtigt, eller hvis de lader sig forblinde af det begyndende opsving og derfor er for hurtigt ude med finanspolitiske stramninger, forstærkes risikoen for en W-udviklling.

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske arbejdspladser
Hvis de europæiske lande og USA strammer finanspolitikken med 1 pct. af BNP i 2011, ligeligt fordelt på øgede skatter og færre offentlige investeringer, vil det påvirke Danmarks BNP negativt med 0,4 pct. i 2011. I år 2012 vil knap 15.000 arbejdspladser være gået tabt som følge af stramningerne i udlandet. Tabel 1 viser disse effekter på dansk økonomi ved en stramning på 1 pct af BNP.

Det økonomiske opsving er fortsat så spædt, at det bør støttes af stimulanser, indtil det er selvbærende. Hvis opsvinget ikke når at blive selvbærende – fx fordi arbejdsmarkederne ligger helt underdrejet, og fordi renterne begynder at stige igen – kan vi risikere at gå ned i vækstgear igen. Dermed bliver det W-formede opsving en realitet.

For at udgå tilbageslag er det derfor altafgørende, at de europæiske lande har en fælles exitstrategi ud af den økonomiske krise. I det lys bør de europæiske lande i langt højere grad have et forpligtende samarbejde om finanspolitikken frem for primært at fokusere på pengepolitikken, som det er tilfældet i dag.

Omtalt i Berlingske Business 10. december 2009.