Historisk lav produktivitetsvækst

Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Det bekræfter den helt nye opgørelse af arbejdsproduktiviteten i den private sektor. I 1998 og 2001 havde vi også fald i produktiviteten, men ikke nær så store som det vi oplevede i 2008, hvor der foreløbig er opgjort en nedgang i produktiviteten på 3 pct.

Samtidig peger de foreliggende nationalregnskabstal på et yderligere om end mere beskedent fald i produktiviteten i 2009 – svarende til tre år i træk med faldende produktivitet. Det er ikke set før i de sammenhængende nationalregnskabstal (der går tilbage til 1967).

Den gode nyhed er at nationalregnskabstallene for 2010 peger op ad igen, om end der stadig er et godt stykke vej til det niveau vi havde før produktiviteten så bemærkelsesværdigt begyndte at pege nedad.

Baggrunden for de nye produktivitetstal er, at Danmark Statistik har opstillet egentlig vækstregnskab for den private del af dansk økonomi. Heri henføres produktivitetsvæksten opgjort per arbejdstime til bidrag fra hhv. IT-kapital (computer, software mv.), Anden kapital (bygninger, maskiner osv.), Arbejdskraftens kvalitet (uddannelse) og en rest benævnt ”Totalfaktorproduktiviteten” (TFP).

”Totalfaktorproduktiviteten” (TFP) dækker over bedre udnyttelse af de samme input og afspejler bl.a. en bedre udnyttelse af kapaciteten, bedre arbejdsgange og organisering af arbejdet både i hele samfundet og i den enkelte virksomhed, generelle teknologiske fremskridt mm.

Af dette regnskab ses det, at alle faktorerne for årene 2000-2008 bidrog mindre til produktivitetsvæksten, end de i gennemsnit har gjort de sidste 40 år. Med undtagelse af bidraget fra investeringer i IT-kapital, der var større i 80’erne end i 70’erne, er bidragene fra alle faktorer faldet årti for årti.

Størrelsesmæssigt har de to vigtigste forklaringsfaktorer set over hele perioden været aftagende vækst i kapitalintensiteten (IT-kapital inkluderet) og et markant mindre bidrag fra TFP.

Ingen jobfest de kommende år
I 2008 startede nedturen i dansk økonomi rent vækstmæssigt, mens fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte. Det er klart at den massive tilgang til arbejdsmarkedet gennem årene 2004 til 2008 hvor mange fra marginale og svage grupper kom i beskæftigelse, og hvor der kom masser af udenlandsk arbejdskraft mv. har trukket det gennemsnitlige produktivitetsniveau og dermed produktivitetsvæksten ned.

De allerseneste år har det massive omsving i kapacitetsudnyttelsen, sammen med en vis ”labour hoardring”, formentlig også været med til at presse produktivitetsvæksten i negativ retning. Den gode nyhed er, at de nyeste nationalregnskabstal viser, at der har været pæn positiv produktivitetsvækst de seneste kvartaler. Det er altså ikke nogen dødsspiral vi har været vidne til.

Når det er sagt så ligger produktivitetsniveauet i 2010 stadig under det niveau der var i årene før krisen satte ind. Kunne virksomhederne indrette produktionen lige så effektivt som i starten af 2006, kunne man øge produktionen 3¼ pct. uden at skulle øge bemandingen

Det illustrerer også, at selv om en vending på arbejdsmarkedet med den nuværende moderate vækst i økonomien indtræffer, kan man ikke forvente nogen jobfest i de kommende år.

Den længerevarende nedgearing af produktivitetsvæksten, der er sket når man ser ud over konjunkturcyklen, er bekymrende. Dels fordi produktivitetsvækst er den altafgørende vækstmotor på længere sigt, men også fordi den sætter spørgsmålstegn ved effekten af en forøget tilgang til arbejdsmarkedet, som er det fokus, man oftest hører i debatten omkring sikringen af den fremtidige vækst.

Omtalt i Børsen d. 28 september 2010