Selv når man indregner effekterne af Finansloven 2009 og trafikplanen, vil ledigheden stige til 120.000 personer frem mod slutningen af 2009. Regeringens Forårspakke 2.0 tager således kun en lille top af ledighedsstigningen. Der er derfor fortsat behov for en vækstpakke med fokus på offentlige investeringer.

Regeringen skriver i aftalen om ”Forårspakken 2.0”, at ”Beskæftigelsen i 2010 skønnes at være omkring 25-30.000 personer højere… end den ellers ville have været.” AErådets beregninger viser imidlertid, at beskæftigelsesvirkningen af den samlede finanspolitik er 17.00 personer i både 2009 og 2010. Heraf giver ”Forårspakken 2.0” i sig selv et beskæftigelsesbidrag på 5.500 personer i 2009 og 7.000 personer i 2010.

Forårspakken 2.0 indeholder underfinansierede skattelettelser på over 14 mia. kr. i 2010 og efterfølgende ca. 8 mia. kr. Problemet er blot, at underfinansierede skattelettelser både virker sent og ikke særligt effektivt på beskæftigelsen. I 2010 øges beskæftigelsen blot med 2.800 personer. Var de 14 mia. kr. alternativt anvendt til offentlige investeringer ville beskæftigelsesvirkningen være ca. 14.000 personer. Den største effekt af den underfinansierede skattereform kommer i 2011-12. Hvis økonomiens konjunkturer på det tidspunkt er vendt, vil underfinansieringen bidrage medcyklisk og dermed modsat intentionen.

Endvidere afhænger virkningen af puljen til renovering og bygningsarbejde af, hvor meget af et tilskud som resulterer i meraktivitet. I den nuværende situation er dette beregnet, som var det en gennemsnitlig investering uden gearing. Denne form for stimulans medfører et vist dødvægtstab, da nogle alligevel ville have foretaget renoveringen uden et tilskud.

Samtidig er det væsentligt at holde for øje, at kommunernes anlægsinvesteringer er det mest effektive instrument til at øge beskæftigelsesefterspørgslen pr. krone. Det skyldes, at vedligehold og renovering er arbejdskraftintensivt sammenlignet med eksempelvis infrastrukturinvesteringerne i regeringens trafikplan, der i højere grad er kapital- og råvareintensive investeringer.

Regeringens har i ”Forårspakken 2.0” givet mulighed for, at danskerne kan få udbetalt deres SP-opsparing. Det er ikke muligt præcist at skønne, hvor mange som vil gøre brug af muligheden for at hæve denne opsparing. Regeringen skriver selv: ”Hvis en fjerdedel af hele formuen hæves, øges de disponible indkomster med cirka 7-8 mia. kr. Det modsvares af tilsvarende mindre udbetalinger, skat og disponibel indkomst”.

AErådets vurdering er, at muligheden for udbetaling af SP-opsparingen er et ekstremt usikkert instrument til at stimulere dansk økonomi. Samtidig er det ikke det bedste tidspunkt for folk at hæve deres opsparing, fordi SP-formuen er faldet kraftigt som følge af finanskrisen og derfor ikke så meget værd. Kan regeringens vækstinitiativer kaste en grad af optimisme af sig blandt forbrugere og virksomheder, vil effekterne givetvis være større end beregnet. I en situation, hvor vækstinitiativerne fører til et voldsomt stemningsskifte hos forbrugere og virksomheder, kan man opnå, at en større andel af indkomsten forbruges, samt at virksomhederne ser lidt lysere på fremtiden og øger investeringerne. Dette vil kunne bidrage til, at vi undgår, at økonomien ender i en negativ spiral. Det gælder både for skattelettelser og offentlige investeringer.

De nationalregnskabstal, som Danmarks Statistik offentliggjorte i fredags, viste negativ vækst i dansk økonomi på hele 1,3 pct. i 2008. Det får vækstudsigterne i år til at se kulsorte ud med et endnu større fald i produktionen i størrelsesorden 2 pct. AErådet forventede inden disse dystre nationalregnskabstal, at ledigheden ville stige til 120.000 personer ultimo 2009. Med de nye vækstudsigter bliver ledighedsstigningen dog markant højere – også selvom man indregner effekterne af Finansloven og regeringens trafikplan.

Samlet set er konklusionen, at dansk økonomi står overfor massive udfordringer i de kommende år. Beskæftigelsesvirkningen af regeringens ”Forårspakke 2.0” vil med et bidrag på 5.500-7.000 personer imidlertid kun tage en lille top af ledighedsstigningen. Der er derfor fortsat behov for en vækstpakke med offentlige investeringer til at stimulere dansk økonomi, hvis det skal undgås, at vækstkrisen for alvor udvikler sig til en alvorlig krise på arbejdsmarkedet.

Omtalt i Børsen 3/3-09.