ANALYSE

Femern Bælt betales af trafikanterne og EU

AE | 14. april 2007

Hverken Danmark eller Tyskland skal ”betale” for den faste forbindelse over Femern Bælt. Den betales udelukkende af afgifter fra brugerne samt tilskud fra EU.

Storebæltsforbindelsen kostede 33 mia.kr. opgjort i 2007-priser. Femern Bælt broen koster godt 31 mia.kr. Med et EU-tilskud på 20 procent reduceres de lånefinansierede anlægsomkostninger til 25 mia.kr.

En statsgarantimodel uden subsidier er den mest fordelagtige for samfundet. Intet tyder på, at staten kommer i en situation, hvor statsgarantierne skal indfries.

Netop fordi der er en statsgaranti, kan man tiltrække privat kapital med forholdsvis billige låneomkostninger modsat det engelsk-franske kanalselskab, der har måtte betale 3 procent mere i rente end Storebælt. Sammen med EU-støtte muliggør de billige lån en brugerfinansiering og overflødiggør subsidier for den danske stat.

Omtalt af Berlingske Tidende 14.04.2007