Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

For dansk økonomi var 2009 et historisk dårligt år. Bruttonationalproduktet faldt med 4,9 pct., og beskæftigelsen faldt for året som helhed med 100.000 personer. Til sammenligning steg den registrerede arbejdsløshed for 2009 ”kun” med ca. 47.000 fuldtidspersoner. Dermed faldt den registrerede arbejdsstyrke med hele 53.000 personer.

Normalt vil ca. 70 pct. af beskæftigelsesfaldet blive til arbejdsløshed, men under denne krise, er ikke engang halvdelen af beskæftigelsesfaldet blevet til arbejdsløshed.

Årsager til faldet i arbejdsstyrken
Der er mange grunde til, at arbejdsstyrken er faldet. Antallet af grænsearbejdere er ifølge nationalregnskabet faldet med ca. 12.500 for 2009 som helhed.

Derudover er antallet af studerende vurderet på baggrund af SU-udbetalingerne steget med ca. 12.000 personer. Det dækker bl.a. over, at antallet af studerende uden ydelse er faldet med ca. 9.000. Det tyder på, at flere bruger deres SU-klip og ikke fravælger klip, som man typisk gør, hvis man arbejder.

Den væsentligste forklaring på arbejdsstyrkens fald er dog, at der ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) fra Danmarks Statistik nu er ca. 22.000 flere arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse, end der var i 2008. Det skyldes dels, at de ikke er medlem af en a-kasse, hvorfor de ikke kan få dagpenge, og at de heller ikke kan få kontanthjælp pga. formue eller en ægtefælle, som tjener for meget.

Ifølge AEs beregninger er der ca. 370.000 beskæftigede, som i tilfælde af arbejdsløshed hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp.

De svage grupper har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet
De svage grupper - kontanthjælpsmodtagere i match 2- og match 3-grupperne m.fl., personer på ledighedsydelse og førtidspensionister - har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet i 2009.

Disse grupper tælles ikke med i arbejdsstyrken, og gruppen er steget med ca. 10.000 personer i 2009. Dog modgår faldet i antallet af efterlønsmodtager ca. 60 pct. af de svage gruppers frafald på arbejdsmarkedet.

Det er dog stærkt bekymrende, at antallet af ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere er steget så markant. Samlet var der over 113.000 kontanthjælpsmodtagere i april 2010, hvoraf næsten 2/3- dele var ikke-jobparate. Der er en overhængende risiko for, at disse grupper helt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det lykkedes ellers i de gode år at få nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere med næsten 40.000 fuldtidspersoner fra januar 2004 til juni 2008, hvor arbejdsløsheden ramte bunden.

Siden juni 2008 er der dog kommet ca. 24.000 flere kontanthjælpsmodtagere, hvorfor godt 60 pct. af den høstede fremgang nu er sat over styr. Krisen kan derfor fortsat medføre en lavere strukturel arbejdsstyrke, hvis det ikke lykkes at få de svage grupper tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig kan også nogle af de ikke registrerede arbejdsløse, risikere at blive langtidsledige og i sidste instans miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, ligesom der godt kan vise sig nogle forsinkede effekter på tilgangen til efterlønnen, som følge af krisen.

Om faldet i arbejdsstyrken bliver permanent er usikkert. Eksempelvis kom mange af de svage grupper ind på arbejdsmarkedet, fordi dansk økonomi efter den globale nedgang i 2001-2003 oplevede en buldrende højkonjunktur. Hvis væksten fremadrettet blot bliver ”normal”, kan det godt blive svært at få de svage grupper ind på arbejdsmarkedet igen.

Omtalt i Berlingske Tidende d. 18. juni 2010