De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har og skylder altså flere penge, end de har sparet op - samtidig udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi, end renteudgifter gør for andre personer.
Ny analyse fra AE viser, at mens over halvdelen af de fattige i Danmark skylder flere penge væk end de har sparet op, så er det under 1/3 af de ikke-fattige, der har en nettogæld.
Samtidig dokumenterer analysen, at de fattige i mindre grad har ”billig” realkreditgæld og i højere grad ”dyr” gæld til penge-institutter, banker, finansieringsselskaber, kontokortordninger mv., end andre personer har.
Samlet set er renteudgifter en væsentlig større byrde for fattige end for andre, og netto renteudgifterne udgør i gennemsnit 13 pct. af bruttoindkomsten for de fattige, mens den i gennemsnit udgør 3 pct. af bruttoindkomsten for andre.
Omtalt i Tænk og Ekstra Bladet 11. december 2009.