Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er de såkaldte ’skjulte skatter’ steget kraftigt - uanset om der er tale om en enlig med børn eller en familie med børn – og uanset om de benytter offentlig transport eller ej – har de fået forøget deres udgifter til områder, der er offentligt prisreguleret.

I 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet, der kort og godt betyder, at ingen skatter kan sættes op, hvis ikke andre sættes tilsvarende ned. Det dækker konkret over to forhold. For det første holdes skatteprocenterne i Danmark fast. Det er relativt uproblematisk, om end det risikerer at fastlåse skattesystemet, så det ikke følger med samfundsudfordringerne, der ændrer sig.

For det andet holdes en række skatter og afgifter fast i kroner og ører. Det sker, på trods af at den generelle inflation og produktivitetsfremgang i samfundet betyder, at både priser og lønninger stiger. Denne kroner og øre-fastfrysning af først og fremmest ejendomsværdiskatten, men også af miljø-, bil-, tobaks- og alkoholafgifter resulterer i, at indtægterne fra disse ordninger udhules af inflationen. Herved reduceres skatternes andel af de samlede indkomster i Danmark.

De skjulte skatter koster op mod 15.500 kr. om året
En families økonomi bestemmes imidlertid ikke alene af skatten men ligeledes af, hvor store udgifter familien har til for eksempel vand, daginstitutioner og kollektiv transport - ydelser som de offentlige myndigheder i høj grad bestemmer prisen på.

Priserne på disse offentligt regulerede ydelser er samlet set steget markant mere end forbrugerpriserne generelt. Hvor forbrugerpriserne er steget med godt 18 procent siden 2001, er priserne inden for de offentligt relaterede områder steget mere end 44 procent. Det svarer til, at priserne på offentligt relaterede områder er steget med mere end dobbelt så meget som det generelle prisniveau i samfundet.

De kraftigt stigende priser på de offentligt regulerede ydelser betyder i praksis, at skattestoppet brydes. Selvom der er skattestop vil en typisk dansk familie nemlig opleve at bruge flere penge på offentligt relaterede områder.

For en familie med to børn er de årlige udgifter til vand, renovation, daginstitutioner og kollektiv transport steget med mere end 15.500 kr. fra 2001 til 2010.

Havde de offentlige priser fulgt de generelle prisstigninger på forbrug, burde priserne kun være steget med 10.000 kr. De årlige meromkostninger for familien er derfor 5.500 kr. set i forhold til, at de offentlige prisstigninger havde fulgt de generelle prisstigninger i forbruget.

Ligeledes må en enlig med to børn i dag betale godt 3.700 kr. mere om året til vand, renovation, dagin-stitutioner og kollektiv transport, end de generelle prisstigninger i samfundet tilsiger.

De kraftigt stigende offentlige priser udgør en skjult brugerbetaling
Når priserne på de offentligt regulerede ydelser over en årrække er steget markant, indebærer det i realiteten, at de danske familier har oplevet at betale en række ”skjulte skatter”. Vel at mærke skatter, der – på trods af skattestoppet – faktisk er steget mærkbart i de seneste knap 10 år.

Som analysen viser, er det særligt priserne på vandafledning og kollektiv trafik, der er steget kraftigt. Vandafledningsafgiften er steget med hele fire gange så meget som de generelle prisstigninger i samfundet.

Det betyder, at de danske familier reelt har oplevet en stigende skjult brugerbetaling, når de har taget et bad eller vasket tøj. Samtidig er det i høj grad de stigende priser på offentlig transport, der har medført, at de danske familier har oplevet markante prisstigninger i de offentligt regulerede ydelser.

Omtalt i Politiken d. 22. juni 2010