De nye tal for Nationalregnskabet viser, at de offentlige investeringer i 2009 er steget under ¼ af det planlagte - det udeblevne offentlige investeringer har kostet 3700 arbejdspladser, hvilket stort set svarer til den beskæftigelseseffekt, regeringen venter af skattereformen.

Nationalregnskabstallene fra Danmarks Statistik viser, at de offentlige investeringer i 2009 kun er løftet med godt 1 mia. kr. sammenholdt med 2008.

Der var i Finansloven 2010 lagt op til et løft i de offentlige investeringer på 14½ pct. svarende til et løft på 4,6 mia. kr. Det er altså under en ¼ af det løft i de offentlige investeringer som regeringen havde planlagt.

De udeblevne offentlige investeringer har kostet 3.700 arbejdspladser

De offentlige investeringer i 2009 kom altså ikke i gang som planlagt. Dette har haft betydning for arbejdsmarkedet i Danmark, hvor de udeblevne offentlige investeringer har kostet 3.700 arbejdspladser.

Tabet af arbejdspladser svarer til beskæftigelseseffekten af skattereformen
Med tanke på, at dansk økonomi netop har gennemgået det værste år i efterkrigstiden, er det meget uheldigt, at de offentlige investeringer ikke er kommet i gang som planlagt.

Analysen viser, at hvis investeringerne var kommet i gang til tiden, havde man kunnet redde knapt 4.800 arbejdspladser i 2009. De manglende offentlige investeringer i 2009 betyder, at beskæftigelsen bliver ca. 3.700 personer lavere, end hvis investeringerne var kommet i gang til tiden.

Til sammenligning vurderer Finansministeriet, at beskæftigelseseffekten af skattereformen i 2010 bliver ca. 4.000 personer. I det lys er det et meget stort tab af arbejdspladser de udeblevne offentlige investeringer er skyld i. Det historiske løft i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer har vi altså intet set til endnu.

Tør kommuner bruge lånemuligheder med udsigt til hestekur?
I forbindelse med kommuneforhandlingerne for 2010 aftalte regeringen med KL, at kommunernes anlægsinvesteringer skulle løftes til 20 mia. kr. i 2010. Da kommunerne indberettede budgetter for 2010 manglede der dog ca. 3 mia. kr. For at nå det aftalte stillede regeringen efterfølgende lånemuligheder til rådighed og der har eftersigende været efterspørgsel for godt 4 mia.kr.

Umiddelbart lover det godt for de offentlige investeringer i 2010, om end det slet ikke modsvarer det efterslæb, der er fra 2009. Problemet er, om kommunerne med udsigt til ”hestekur” på de offentlige udgifter fra næste år overhovedet sætter gang i det aftalte investeringsniveau – endsige låner de penge, der er mulighed for af staten.

Kommer der heller ikke i år gang i de offentlige investeringer, mister vi et meget markant aktivitetsbidrag fra finanspolitikken. Det illustreres ved det historisk høje investeringsløft, som regeringen har lagt op til skulle give et beskæftigelsesløft på i alt 10.500 personer, sammenlignet med, hvis der ikke var gjort noget. Det er altså en meget betydelig del af regeringens krisehåndtering, der er stor usikkerhed om.

Omtalt i Politiken 27. februar 2010.