Høje skatteindtægter er en væsentlig grund til Danmarks succes med høj velstand og lighed. Indtægterne bruges nemlig til produktive investeringer i bl.a. uddannelse, der øger beskæftigelsen og indkomstligheden. Mange offentlige udgifter kan således opfattes som en negativ skat.

Danmark er blandt verdens rigeste og mest konkurrencedygtige lande på trods af, at Danmark også er verdensmester i at opkræve skatter. Ifølge økonomiske lærebøger kan det ikke lade sig gøre. I lærebøgerne ser man dog bort fra, at skatteindtægterne bruges på offentlige udgifter, der på linje med skat påvirker folks mulighed og lyst til at arbejde samt værdien af arbejdet.
Det gælder både offentlige udgifter til uddannelse, børnepasning, infrastruktur, sundhedsvæsen og dagpenge

Nobelprismodtager i økonomi, Joseph Stiglitz, udtalte til DR2 Clement i Amerika den 17. januar 2008: ”Skandinavien er kendt for sine høje skatter. Bush-regeringen siger ensporet: ’Skattelettelser løser alle problemer’. Hvis det er korrekt, så burde Skandinavien være ude i tovene og helt i hundene. Men efter min mening er de høje skatter en vigtig grund til succesen i Skandinavien fordi de høje skatter har været med til at finansiere et sikkerhedsnet og nogle investeringer, der skaber et vellykket samfund”.

En anden nobelprismodtager i økonomi, Edward C. Prescott, som gæstede Danmark for at tale dunder om de høje danske skatter, måtte i et interview til Berlingske Tidende den 9. oktober 2007 erkende, at: ”Danmark har et godt erhvervsklima. Skattebyrden er, hvad den er. Men nogle af disse serviceydelser, som staten yder, det er service, som typisk ellers produceres i husholdningerne. Så det er en slags negativ skat. Skattesatsen er altså ikke så høj, som man ellers skulle tro”.

 Kronik i Jyllands-Posten 12.12.08