Kontakt

Økonomisk krise

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger Danmark helt i top blandt sammenlignelige lande - målt på samlet balance og stilling i forhold til udlandet ligger vi også fortsat i superligaen - i den hjemlige økonomiske debat kan man imidlertid få indtryk af, at Danmark er på vej mod græske tilstande. Det er der dog intet der peger på.

Når vi kigger på de lande, vi normalt sammenligner os med, har vi set en række meget forskellige økonomiske udviklinger, efter finanskrisen satte ind.

Hvad angår de økonomiske balancer, har vi i den positive ende de nordiske lande inklusive Danmark, der sammen med Tyskland og Holland, på trods af offentlige underskud, har stærke eller fornuftige offentlige finanser.

Samtidig er der betydelige private opsparingsoverskud, betalingsoverskud samt formue eller kun beskeden gæld til udlandet.

Det er typisk også her, vi finder den relativt set bedste langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

I den negative ende har vi de gældsplagede lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Irland og til dels USA og Storbritannien, der har meget ringe offentlige finanser og samtidig en situation med underskud på betalingsbalancen og udlandsgæld.

For Irland, USA og Storbritannien trækker det lidt i den positive retning, at de har betydelige private opsparingsoverskud.

Målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er det bemærkelsesværdigt, at Danmark fortsat ligger i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger og roder rundt i 2. division.

Analysen understreger med al tydelighed, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på den offentlige bruttogæld. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed.

Som et tiltag til oplysning af de finansielle markeder foreslår AE, at Danmarks Statistik dels gør mere ud af at forklare gældsudviklingen i relation til udviklingen i den offentlige saldo. Men derudover kunne man forestille sig et estimat på den offentlige nettogæld med indregning af de enorme udskudte pensionsskatter.

Beregninger fra Nationalbanken (Kvartalsrapporten 4. kvartal 2011, del 2) viser, at der i dag ville være en offentlig nettoformue på mere end 50 pct. af BNP (900 mia.kr.), hvis man tog højde for de udskudte pensionsskatter.

Omtalt af Børsen d. 15. marts 2012