Kontakt
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 2011 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi - argumentet er, at investorerne vil straffe Danmark, fordi tilliden til økonomien forsvinder - Danmark er imidlertid duks i EU med hensyn til offentlige finanser, og der er intet tegn på, at de finansielle markeder ikke har tillid til dansk økonomi – tværtimod.
Danmarks offentlige underskud i 2010 forventes ifølge Finansministeriets at ende på 4,6 pct. af BNP, svarende til 80 mia. kr. Dermed overskrider Danmark for første gang et af EU’s såkaldte konvergenskriterier med hensyn til det offentlige underskud, der højst må være på 3 pct. af BNP.
Sammenligner man med EU-15 landene, er det danske underskud blandt de laveste i EU.
Når man ser på ØMU-gælden for EU15-landene i 2010 viser det sig, at Danmark ligger med den laveste gæld i 2010 på 42,6 pct. af BNP, svarende til 737 mia. kr. Det er væsentligt under EU's konvergenskriterium om en gæld på maksimalt 60 pct. af BNP.
Det er de færreste lande, som overholder konvergenskravene. Faktisk er de nordiske lande de eneste, som overholder dem, mens bl.a. Tyskland har ligget på den forkerte side af EU's konvergenskrav om en ØMU-gæld på maks. 60 pct. af BNP i hele euroens levetid. Grækenland og Italien topper på gældsranglisten med en ØMU-gæld, der i begge lande i mere end 10 år har ligget på over 100 pct. af BNP.
En opgørelse af de samme landes nettogæld viser, at Danmark, Finland og Sverige er blandt de bedst placerede lande. Nettogælden inkluderer også landenes finansielle aktiver.
Danmarks Statistiks september-opgørelse viser, at Danmark faktisk har en offentlig formue på 26 mia. kr. i 2. kvartal 2010. Ultimo 2010 forventes den danske offentlige formue dog at vende til en lille gæld. Kun Sverige og Finland har større formuer.
Grækenland har en nettogæld på næsten 100 pct. af BNP – men Danmark er altså langt fra at ende i en græsk situation, uanset om man følger regeringens spareplan i 2011 eller ej, i modsætning til det indtryk man kunne få af den offentlige debat.
Dansk økonomi er ikke truet af stigende renter
Regeringen henviser til, at finanspolitiske stramninger i 2011 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet er, at investorerne vil straffe Danmark, fordi tilliden til økonomien forsvinder, hvis ikke vi strammer allerede til næste år.
Et godt mål for, hvor stor tillid investorerne har til et lands økonomi, er at se på rentespændet i forhold til Tyskland. Rentespændet mellem landenes lange statsobligationer afspejler det enkelte lands kreditrisici i form af landets offentlige finanser og likviditetsrisici.
Danmarks rentespænd til Tyskland er på nuværende tidspunkt på det laveste niveau i ca. tre år. Rentespændet mellem danske og tyske statsobligationer er faktisk faldet, hvilket afspejler, at der vurderes at være en mindre risiko forbundet med at købe danske statsobligationer, end der tidligere har været.
Der skal langt mere markante ændringer til, før vi er i nærheden af at kunne tale om mistillid til den førte finanspolitik. Det danske finanspolitiske udgangspunkt er fortsat markant bedre end i stort set samtlige andre vestlige lande.
Man skal naturligvis ikke lukke øjnene i forhold til risikoen for, at investorer kan miste tillid til en økonomi. Men samtidig er der risikoen for, at opsvinget bremses, og ledigheden stiger, ved en for tidlig opstramning. Frem for at genoprette dansk økonomi, risikerer de markante finanspolitiske stramninger allerede fra 2011 at tage luften ud af opsvinget.
Med Danmarks relative stilling på de offentlige finanser in mente synes finansministerens frygt for stigende renter, hvis ikke Danmark strammer finanspolitikken i 2011, at være uden hold i virkeligheden.
AE anbefaler fortsat en neutral finanspolitik i 2011.
Omtalt i Berlingske Business 6. oktober 2010.
