ANALYSE

Byggeledigheden fortsætter himmelflugten

Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted | Chefanalytiker Frederik I. Pedersen | 2. juni 2009

Den økonomiske krise har ramt byggeriet, hvor arbejdsløsheden er eksploderet. Arbejdsløsheden for byggefagene ligger nu højere end under sidste lavkonjunktur.

Siden juni 2008, hvor ledigheden bundede med 46.600 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden i Danmark steget med i alt 46.200 fuldtidspersoner. Siden årsskiftet er ledigheden steget med 32.000 fuldtidspersoner.

Samtidig viser prognoserne for arbejdsmarkedet, at vi kun har set starten af en markant nedtur på arbejdsmarkedet. AE frygter på baggrund af de seneste økonomiske nøgletal, at vi allerede ved udgangen af 2009 står med mere end 130.000 arbejdsløse.

Som det fremgår, har alle a-kasser på nær Lærere haft stigende arbejdsløshed siden juni sidste år. A-kasserne for Socialpædagoger (SLA), Børne- og Ungdomspædagoger og Danske Sundhedsorganisationer (DSA) har oplevet relativt beskedne stigninger. Sammen med lærerne er det a-kasser, hvis medlemmer i høj grad arbejder i den offentlige sektor, som ikke er påvirket af den økonomiske krise.

Hvis ikke man skulle sætte gang i disse projekter nu, hvor der er ledig kapacitet i økonomien og udsigt til flere år med stigende arbejdsløshed, hvornår skulle man så gøre det?

Samlet har Træ-Industri-Byg (TIB) nu den højeste ledighedsprocent med næsten 12 pct., Byggefagenes a-kasse har den næsthøjeste med 9,7 pct., mens vi dernæst har 3F med knap 9 pct. arbejdsløse. 3F’ernes arbejdsløshed er nu tilbage på niveauet fra slutningen af 2005.

Behovet for nye initiativer ikke mindsket

AE frygter, at så voldsom en nedtur vil skade strukturerne på arbejdsmarkedet med højere strukturel ledighed, lavere strukturel arbejdsstyrke og arbejdstid til følge. Det betyder, at nedturen kan skade både den langsigtede økonomiske vækst såvel som den finanspolitiske holdbarhed.

Vi befinder os ikke længere i en situation med kapacitetspres eller overophedningsrisiko, og kommer heller ikke i nærheden de kommende år. Samtidig tager det tid, fra beslutningen om at sætte noget i gang tages, til tingene sættes i værk. Vi ved, at der i de kommende år vil være et stort behov for investeringer i den offentlige sektor. Hvis ikke man skulle sætte gang i disse projekter nu, hvor der er ledig kapacitet i økonomien og udsigt til flere år med stigende arbejdsløshed, hvornår skulle man så gøre det?

Omtalt af Ritzau 30.05.2009