Nedslidningen af de offentlige bygninger og anlæg kræver investeringer for milliardbeløb, der langt overgår selv de mest ambitiøse vækstpakker. Med en vækstpakke i forbindelse med finansloven for 2010 vil genopretningen ske i en situation, hvor der er ledig kapacitet i økonomien samtidig med, at der kan skabes mange nye jobs.

Flere rapporter understreger, at der udestår et markant vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige sektor. Rambøll-rapporten ”State of the Nation 2008” peger på et investe-ringsefterslæb på 105-220 mia. kr. og angiver, at blandt andet jernbaner, veje og kloakker er så nedslidte, at de ikke kan varetage deres funktion uden kraftige investeringer. Analysen viser således, at det offentlige kapitalapparat kræver en investering i størrelsesorden 50 mia. kr. for at genoprette standarden fra 2001.

Samtidig koster en midlertidig vækstpakke på 30 mia. kr. kun en 1/10-del af det, som er prisen for skattestoppet fra 2010-2019

Dansk økonomi er midt i en voldsom vækstkrise.Nedgangen på arbejdsmarkedet fortsætter flere år ud i fremtiden, og arbejdsløsheden ventes at stige til over 170.000 fuldtidspersoner i 2011. Dansk økonomi befinder sig i en ekstraordinært dårlig situation, der kræver ekstraordinære tiltag.

AE mener, at der er brug for nye vækstinitiativer med fokus på offentlige investeringer i størrelsesorden 30 mia. kr. samt tiltag, der fremadrettet kan løfte arbejdsstyrkens uddannelsesniveau.

Uover at investeringerne er den mest effektive medicin i krisetider, så vil investeringer i genopretningen af offentlige bygninger og anlæg ske i en situation, hvor der er ledig kapacitet i økonomien. Herved fås mere renovering for skattekronerne, samtidig med at investeringer tager en god top af ledighedsstigningen.

Skattestoppet fra 2010-19 koster mindst 10 gange så meget som en vækstpakke
Samtidig koster en midlertidig vækstpakke på 30 mia. kr. kun en 1/10-del af det, som er prisen for skattestoppet fra 2010-2019 målt på finanspolitikkens holdbarhed. Det er vel at mærke, når det ikke er indregnet, at en vækstpakke kan øge beskæftigelsen varigt modsat skattestoppet, der sænker skatten på alt andet end arbejde.

Regeringens retorik i forhold til en ambitiøs vækstpakke er i løbet af de seneste måneder ændret fra, at der ikke var plads i økonomien (pga. overophedningsrisiko) til, at der ikke er råd, fordi man skal ud og lånefinansiere nye tiltag. Det synes i den grad bemærkelsesværdigt i lyset af, at en vækstpakke koster meget lidt på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed sammenlignet med regeringens eget skattestop.

Skattestoppets udhuling af ejendomsværdiskatten samt miljø-, bil-, tobaks- og alkoholafgifter gør sundhedsskadeligt og forurenende forbrug billigere og letter skatten på mursten. Skattestoppet sænker således skatten på alt andet end arbejde og skaber derved ikke øget beskæftigelse. Pointen med en vækstpakke er netop at skabe beskæftigelse i en situation, hvor der er ledig kapacitet i økonomien.

Omtalt i Information 25. august 2009.