Børnefattigdommen eksploderer – yderkantsdanmark og hovedstaden hårdest ramt

Antallet af børn ramt af fattigdom fortsætter med at stige. Samlet er der nu næsten 65.000 fattige børn i Danmark. Det er en stigning på over 13.000 børn på bare ét år, hvilket svarer til en stigning på 26 pct.

Antallet af fattige børn er steget igennem hele perioden fra 2001 til 2007. Medregnes de studerende er gruppen af fattige steget med næsten 30.000 børn i denne periode. Det svarer til en samlet vækst på godt 80 pct.

Størstedelen af væksten i antallet af fattige børn er sket i løbet af det seneste år. Ud af den samlede vækst på 80 pct., er der alene i 2007 sket en stigning på 26 pct. Det svarer til, at omkring 1/3 af stigningen alene er sket i løbet af det seneste år.

Samlet set lever 5,5 pct. af alle børn i fattigdom. Det er en stor stigning siden 2001, hvor blot 3,1 pct. af alle børn levede i fattigdom. En fremskrivning af indkomsterne til 2010 viser, at der i 2010 ligeledes vil være på omkring 65.000 børn. Altså et næsten uændret antal fattige siden det rekordhøje niveau i 2007.

Fattigdommens Danmarkskort er skævt fordelt
Børnefattigdommen er langt fra ligeligt fordelt mellem de danske kommuner. Det er i særlig grad i yderkantsdanmark og i hovedstaden, at børn vokser op i fattigdom. I nogle yderkantsområder er der fire gange så mange fattige børn, som i flere Nordsjællandske kommuner.

En gennemgående tendens på fattigdommens Danmarkskort er, at der specielt bor mange fattige børn i yderkantsområderne. Ud af de seks kommuner med den største andel fattige børn, kan de fem betegnes som yderkantskommuner.

Hele 8,3 pct. af børnene i Københavns kommune lever i fattige familier, kun overgået af Tønder, hvor 8,4 pct. af børnene er fattige. De kommuner, hvor der er færrest fattige børn, er kommuner omkring hovedstaden som f.eks. Egedal, Dragør og Allerød. Her er under 2,3 pct. af børnene er fattige.

Der er en helt klar tendens til, at der bor relativt mange fattige børn både i Århus og København, mens der bor relativt få fattige børn i kommunerne rundt om de to byer.

Ser man på udviklingen i antallet af fattige børn i kommuner over en årrække, viser det sig, at de kommuner, der har den største andel af fattige børn, samtidig har oplevet en højere vækst i andelen af fattige børn, end de kommuner der har færrest fattige børn. Dermed koncentreres børnefattigdommen.

Stigende polarisering mellem samfundsgrupper og landsdele
Det er en problematisk udvikling, at børnefattigdommen i Danmark er så skævt fordelt mellem landets kommuner, som tilfældet er. De markante forskelle mellem kommunernes andel af fattige børn medfører stigende polarisering mellem samfundsgrupper og landsdele. Samtidig bidrager den regionale børnefattigdom til billedet af et mere opdelt Danmark, hvor yderkantsområderne ikke oplever den samme fremgang og velstand som resten af landet. Og hvor børnene ikke har samme lige muligheder som deres jævnaldrende i andre af landets kommuner.

Hertil kommer, at længerevarende fattigdom i familier med børn øger risikoen for marginalisering og social stigmatisering af disse børn. Det betyder store både menneskelige, sociale og faglige udfordringer for børnene.

Når tendensen samtidig er, at børnefattigdommen i stigende grad koncentreres i bestemte områder, er der øget risiko for, at de sociale problemer i yderkantsområder forstærkes over en årrække. Dermed skabes en ond cirkel, hvor fattigdommen går i arv til næste generation.

En officiel fattigdomsgrænse i Danmark vil være første skridt på vejen til at erkende det stigende problem og være med til at skabe enighed om problemets omfang.

Den næste udfordring er så, at der fra politisk side tages initiativer, der kan bryde udviklingen med stigende fattigdom. I denne sammenhæng bør man afskaffe en række af de sociale ordninger, der i dag er med til at skabe øget fattigdom.

Som AE har dokumenteret i tidligere analyser af fattigdom, har de markant lavere ydelser til modtagere af introduktionsydelse, starthjælp samt kontanthjælp, der er indført siden 2001, i høj grad bidraget til, at flere i dag lever et liv i fattigdom. Denne udvikling er stærkt bekymrende blandt andet set i lyset af, at fattigdommen, som denne analyse viser, rammer de fattiges børn.

Omtalt i Politiken 13. marts 2010.