ANALYSE

Arbejdsløshedens danmarkskort

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen | stud.polit Jeppe Druedahl | 20. maj 2009

Det er først og fremmest kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdt ramt af den stærkt stigende arbejdsløshed. Omvendt har kommunerne i hovedstadsområdet samt omkring de større provinsbyer oplevet de mindste stigninger.

På kun tre måneder er køen af arbejdsløse i Danmark vokset med 21.000 fuldtidspersoner, således at der i marts måned 2009 var 82.100 fuldtidsledige (sæsonkorrigerede). Det svarer til knap 3 pct. af arbejdsstyrken. Samtidig peger alt desværre på, at vi kun har set begyndelsen af nedturen på arbejdsmarkedet. Med de vækstudsigter der tegner sig, er der stor risiko for, at arbejdsløsheden frem til udgangen af 2010 bliver fordoblet sammenholdt med i dag. Årsagerne til denne udvikling skal bl.a. ses i de geografiske forskelle i uddannelsesniveau og erhvervsstruktur.

Når man ser på, hvilke geografiske områder af landet, som er hårdest ramt af stigningen i arbejdsløsheden, er det kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende arbejdsløshed, mens kommunerne i hovedstadsområdet samt i og omkring de større provinsbyer har haft de mindste stigninger. Eksempelvis har Skive og Ikast-Brande haft en stigning i arbejdsløsheden på 2,3 pct. point medens Allerød og Gentofte ligger på 0,4. København og Århus er steget med h.h.v. 1,0 og 1,1 pct. point.

Årsagerne til denne udvikling skal bl.a. ses i de geografiske forskelle i uddannelsesniveau og erhvervsstruktur. De kommuner, der har haft de højeste stigninger i arbejdsløsheden, har også mange ufaglærte samt en stor koncentration af beskæftigede inden for industri og byggeri.

AE mener derfor fortsat, at der er behov for initiativer, der kan modvirke, at krisen udvikler sig til en stor arbejdsmarkedskrise. En sådan vækstpakke bør have hovedvægt på offentlige investeringer eller tiltag, der har virkning som offentlige investeringer, fordi disse har den største økonomiske effekt på kort sigt. Offentlige investeringer er i den forstand et langt bedre krisestyringsinstrument end skattelettelser.
Samtidig ligger der en stor udfordring i at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked.

Her har den aktive arbejdsmarkedspolitik en vigtig rolle at spille, og vi anbefaler derfor også, at en vækstpakke samtidig indeholder initiativer, der styrker arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau.

Det kunne f.eks. være en øget indsats med opkvalificering via voksen- og efteruddannelse samt initiativer rettet mod de mange unge, der fortsat falder fra ungdomsuddannelserne.

Omtalt i P1 Morgen og Radioavisen 20.05.2009.