Arbejdsløsheden bider sig fast i alle a-kasser   

Den stigende arbejdsløshed har ramt bredt på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af AE’s opgørelse af den sæsonkorrigerede arbejdsløshed fordelt på a-kasser.

Alle a-kasser på nær Lærernes a-kasse har haft stigende arbejdsløshed siden juni sidste år. A-kasserne for Magistre, Børne- og Ungdomspædagoger og Socialpædagoger oplevet relativt beskedne stigninger. Sammen med lærerne er det a-kasser, hvis medlemmer i høj grad arbejder i den offentlige sektor, som ikke er påvirket af den økonomiske krise.

De seneste ledighedstal viser, at arbejdsløsheden for stort set alle a-kasser for det private arbejdsmarked er accelereret de sidste to måneder sammenlignet med tidligere.

Måler man arbejdsløshedsudviklingen i forhold til, hvor mange arbejdsløse der i forvejen var i a-kasserne i juni måned sidste år, findes de største stigninger inden for El-faget, Træ-Industri-Byg (TIB), Metalarbejdere og Byggefagenes a-kasse. Her ligger antallet af arbejdsløse mellem 2 og 5 gange så højt i marts 2009 som i juni 2008. Hertil skal det dog bemærkes, at der næsten ingen arbejdsløse var inden for EL-faget i juni sidste år.

Samlet har Træ-Industri-Byg (TIB) nu den højeste ledighedsprocent på 9½ pct., 3F har den næsthøjeste med 7½ pct., mens vi på tredjepladsen har byggefagenes a-kasse med 7,4 pct.

Behovet for nye initiativer ikke mindsket

Alt peger på, at vi står midt i den værste vækstkrise siden 2.verdenskrig. De historisk dårlige vækstudsigter vil sammen med en historisk dårlig produktivitetssituation afspejle sig i en markant nedgang på arbejdsmarkedet i år og de kommende år. Det ændrer regeringens ”Forårspakke 2.0” desværre ikke meget ved. Forårspakken 2.0 redder isoleret set kun 5.000-6.000 personer fra arbejdsløshed i år. Det svarer til, hvad ledigheden stiger på en typisk måned i 2009.

Det er afgørende at undgå, at vækstkrisen forplanter sig til en stor krise arbejdsmarkedet. Problemet ved stærkt stigende arbejdsløshed er for det første, det kan sætte gang i en negativ økonomisk spiral, hvor husholdningerne bliver endnu mere forsigtige med at bruge penge. For det andet kan det sætte sig negativt i strukturerne på arbejdsmarkedet og dermed i økonomiens vækstpotentiale på sigt.

AE mener derfor fortsat, at der er et stort behov for nye initiativer, der kan modvirke, at krisen udvikler sig til en stor arbejdsmarkedskrise. Offentlige investeringer, eller tiltag der har virkning som offentlige investeringer, er stadig at foretrække, fordi vi der har den mest sikre effekt på den økonomiske udvikling. Samtidig udestår der en masse offentlige investeringer som følge af de senere års efterslæb, og de planer der ligger ud i fremtiden. Energirenovering af den offentlige sektors bygninger vil også være en oplagt investering at tage fat på.

Samtidig skal det bemærkes, at det ikke kun er bygge- og anlægssektoren, der får gavn af offentlige investeringer. Lidt under 50 pct. af beskæftigelseseffekten ligger således i de private serviceerhverv, lige som der ligger en mindre del i industrien.

Der ligger endvidere en stor udfordring i at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. Her har den aktive arbejdsmarkedspolitik også en vigtig rolle at spille. Vi anbefaler derfor også, at nye initiativer, der styrker arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau. Det kunne f.eks. være en øget indsats med opkvalificering via voksen- og efteruddannelse samt initiativer rettet mod de mange unge, der falder fra ungdomsuddannelserne.

Omtalt i Jyllands Posten 01.05.2009.