ANALYSE

AEs forslag til lavere skat på arbejde

Chefanalytiker Jonas Schytz Juul | 5. august 2008

En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret.

I denne analyse peges der på konkrete forslag til finansiering af skattelettelse på arbejde. I alt angives der finansieringsmuligheder på op til 20 mia. kr. Finansieringselementerne er bl.a. afskaffelse af erhvervsstøtteordninger, tilbagerulning af VK regeringens skattelettelser til erhvervene, opgør med skattefri frynsegoder, salg af CO2 kvoter, grænse på pensionsindbetalinger og harmonisering af mellem- og topskatten. Udover de konkrete forslag til en samlet værdi af 20 mia. kr. peges der på en række andre tiltag, der også kan bruges til at finansiere en skattelettelse på arbejde. Fordelingsprofilen af en skattelettelse er helt afhængig af, hvordan skattelettelsen gennemføres. Sænker man topskattesatsen, får de rigeste næsten hele gevinsten, mens en stigning i beskæftigelsesfradraget giver en noget mere lige fordeling.

Omtalt i Berlingske Tidende 05.08.2008