370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

I tilfælde af arbejdsløshed er det ikke alle, der har mulighed for at få offentlig støtte. Personer med medlemskab af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) kan få dagpenge, mens resten må søge om kontanthjælp ved kommunen, og her er det langt fra alle, der kan få hjælp.

500.000 personer ud af de 2,4 mio. beskæftigede står uden for dagpengesystemet. Disse personer vil ikke kunne få dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det samlede tal udgør omkring hver femte af alle beskæftigede.

Blandt de 500.000 beskæftigede, der med sikkerhed ikke kan få dagpenge, fordi de ikke er medlem af en a-kasse, er 370.000 samtidig udelukket fra at kunne få kontanthjælp, da familiens formue eller ægtefællens indkomst er for høj. Det svarer til 3 ud af 4 af alle danskere uden a-kassemedlemskab.

Boligejere i farezonen, hvis jobbet ryger
Baggrunden for, at man ikke nødvendigvis kan få kontanthjælp, hvis man rammes af ledighed, skal findes i lovgivningen. Hvis familien har en formue over et vist beløb, kan man ikke få kontanthjælp i tilfælde af ledighed, da lovgivningen antager, at den enkelte og familien i så fald kan forsørges af formuen.

I kommunens vurdering af den lediges mulighed for kontanthjælp indgår ligeledes friværdi i boligen, og det er heller ikke muligt at få kontanthjælp, hvis ægtefællen har en lønindkomst, der er stor nok til at forsørge den ledige og familien, jf. den gensidige forsørgelsespligt.

Der er især mange boligejere, der risikerer at stå uden offentlig hjælp, da det typisk er boligejere, der har store formuer både målt som friværdi og i likvid formue og derfor ikke er berettiget til kontanthjælp.

Blandt boligejerne, der ikke er forsikret mod ledighed, er det formuen, der gør, at de ikke kan få kontanthjælp. Det gælder for 9 ud af 10 blandt dem, der har mulighed for kontanthjælp. For mere end 2 ud af 3 er det friværdien, der spænder ben for kontanthjælpsudbetalingen, mens ægtefællens formue har betydning for en tredjedel.

Ledigheden kan i sidste ende medføre tvangsaktioner
I kommunerne betragter man friværdi i helårsboliger og fritidsboliger som aktiver, der kan realiseres, og som familien dermed kan leve af. Enten kan friværdien frigives ved at sælge boligen, eller også beder man familien om at optage lån i boligen.

Familierne kan derved blive bedt om at belåne friværdien, inden de kan modtage kontanthjælp. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre. I en tid hvor det er blevet vanskeligere at få bevilget lån i bankerne og ikke mindst at få boligen solgt, kan ledighed for de enkelte boligejere, der står uden for a-kasserne betyde, at familiens bolig ender på tvangsauktion.

Kan de faste omkostninger ikke betales, herunder afdrag og renter på boligen, kan ledighed i sidste ende betyde tvangsauktion. Det at miste jobbet kan derfor skabe en ond spiral for mange boligejere, der ikke er medlem af en a-kasse. Yderste konsekvens af at miste arbejdet kan være, at boligen ryger på tvangsauktion.

De seneste for tvangsauktioner i januar 2010 viser da også, at antallet af tvangsauktioner ligger på det højeste niveau i 4 år.

AEs økonomiske prognoser spår, at ledigheden tidligst vender i løbet af 2011. Derfor er det stærkt foruroligende, at godt hver femte dansker på arbejdsmarkedet ikke er medlem af en a-kasse, når hovedparten af dem slet ikke kan få nogen offentlig hjælp i tilfælde af ledighed.

Omtalt i Radioavisen og P1 Morgen 3. marts 2010.