2015-planens store bluffnummer består bl.a. i forsøget på at sælge planen som et massivt løft i den offentlige service og de offentlige investeringer. Faktum er, at der ikke gives én krone mere end, hvad der kræves for, at servicen og investeringerne følger befolknings- og velstandsudviklingen.

Finansministeren viste ved præsentationen af finanslovsforslaget en figur over det offentlige forbrug som andel af BNP. Budskabet var, at det offentlige forbrugs andel af samfundskagen er vokset under VK-regeringen i forhold til gennemsnittet under SR-regeringen og vil vokse yderligere til 2015.

Det betyder dog ikke, at der er tale om et serviceløft frem mod 2015. Hele stigningen i det offentlige forbrugs andel af BNP frem mod 2015 kan alene forklares med, at der bliver flere ældre, som trækker relativt meget på ældrepleje og sundhedsvæsen. Hertil kommer, at midlerne i globaliseringspuljen til forskning og uddannelse ikke løfter velfærdsservicen inden for ældrepleje, sundhedsvæsen, folkeskole og børnepasning.

De 50 mia. kr. i regeringens kvalitetsfond lyder af meget, men er ren talmagi, da regeringen akkumulerer investeringerne år efter år i forhold til et fastholdt 2008-niveau, hvilket er en besynderlig opgørelsesmetode. Hvis regeringen regnede på denne måde i forhold til sine skattelettelser, vil regeringen i løbet af ti år (svarende til den periode, der regnes med for kvalitetsfonden) give skattelettelser for 95 mia. kr.

Omtalt af Politiken 06.09.2007